I over 100 år har Egmont Fonden støttet tusindvis af børn og familier i svære livsvilkår. Regner vi det om til nutidskroner, er der uddelt ca. 3,9 mia. DKK. Her kan du læse mere om nogle af de initiativer, vi har støttet igennem tiden – og dem, vi støtter i dag.

Børn der leger

Du kan se alle uddelinger, vi har givet siden 2017 her. 
Alle bevillinger er i DKK. 

NCUM
Uddannelse til alle
2024
4.699.290

Med FOMAVA vil man udvikle et værktøj, som kan opspore elever med talblindhed. Samtidig udvikles nye pædagogiske og didaktiske tiltag for elever i matematikvanskeligheder. Alle elementer stilles frit rådighed for kommuner, skoler og lærere. Målet er, at flere får faglig selvtillid, lærer mere og består matematik i grundskolen.

Indsatsen støttes med i alt 14,1 mio kroner bevilget ligeligt mellem Egmont Fonden, TrygFonden og Novo Nordisk Foundation.

Dansk Skoleskak
Uddannelse til alle
2024
3.230.250

Indsatsen "SMS - Sæt matematikvanskeligheder skatmat" går ud på at udvikle motiverende spilbaseret matematikundervisning til almenskolen. Som en del af indsatsen uddannes 30 i matematikvanskelighederne til PLAYMASTERS og får træning i at sætte gang i skakspil i frikvartererne blandt de yngre børn. Erfaringen er, at dét at være PLAYMASTER booster troen på egne evner – også inden for matematikken. 

Egmont Fonden
Færre afsavn for børn i fattigdom
2024
1.600.000

Med en ny fast udgivelse - Egmont Indsigt - vil Egmont Fonden sætte fokus på flere af de udfordringer, børn og unge i svære livsvilkår oplever, og bidrage til samtaler om, hvordan vi som samfund løser dem. I første nummer sættes der fokus på børn og unge, der vokser op i fattigdom. 

Matematikcenter
Uddannelse til alle
2024
2.520.067

Gennem projektet "Forældrematematik" får forældrene inspiration til at bruge ord og begreber fra matematikken i helt almindelige hverdagssituationer for at styrke børnenes motivation og interesse for matematik. Derudover udbygges Matematikcenters materialesamling målrettet forældre på “Webmatematik”, så forældre også kan finde inspiration og hjælp online.

Rädda Barnen
Færre afsavn for børn i fattigdom
2024
2.861.075

Gennem DOIT fremhæver Rädda Barnen Sverige vigtigheden af børns fritid på et lokalt niveau. DOIT er et samarbejde mellem Rädda Barnen Sverige, skoler og det svenske idrætsforbund. 

Modstrøm
Styrket deltagelse og handlekraft
2024
9.988.964

Ambitionen med støtten er, at Modstrøm kan blive en endnu stærkere stemme i policy og praksisudvikling for alle de 43.000 unge, der står på kanten af uddannelse og job. Og at de kan styrke arbejdet med ungefællesskaber og elevdemokrati. For alle unge fortjener et fællesskab og en stemme.

Guttas Campus (Norge)
Uddannelse til alle
2024
2.382.962

Guttas Campus tilbyder drenge som er skoleudfordret et etårigt læringsprogram, som styrker deres faglige, personlige og sociale færdigheder, inden de fortsætter på ungdomsuddannelse. Læringsprogrammet er et supplement til grundskolen og består af en læringscamp, hvor de norske “guttene” vender hjem med rygsækken fyldt med succesoplevelser. Programmet suppleres også med gruppementor-møder.

Crossing Borders
På tværs af mærkesager
2024
2.025.478

Programmet hjælper med at lette ukrainske unges overgang fra at være flygtninge, til at blive værter og medskabere i lokale mødesteder som afsæt for integration i det danske samfund, herunder i skoler, klubber og forskellige foreninger.

Foreningen Grønlandske Børn
Uddannelse til alle
2024
2.058.566

Med Foreningen Grønlandske Børns mentorordning Suluk, støtter voksne mentorer de unge i overgangen til voksenlivet.

Idrettsrådet i Bergen
Færre afsavn for børn i fattigdom
2024
995.507

Projekt "Aktivitetsguiden" er et gratis initiativ til børn og unge, der bor i udsatte områder og i dag ikke har lige muligheder for at deltage i fritids- og sportsaktiviteter.

fra vores fondstøtte

Vi bringer historier ud i verden, der har betydning for mennesker og samfund. Gennem vores støtte til børn og unge er vi med til at oplyse, inspirere og skubbe til forandringer. 

Barn med hund på strand
Støtte til børn og unge
En god start i livet på Bornholm

Bornholm skal være en ø med chancelighed, hvor de mindste bornholmere får den bedst mulige start på livet sammen med deres familier. Sådan lyder visionen for De små børns Bornholm, som blandt andet har skabt tæt samarbejde mellem kommune og civilsamfund – til glæde for de små og hele familien.

Piger i skoven/Girls in the forrest
Støtte til børn og unge
For mere ungdom og mindre sygdom

Unge, der lever med en sygdom, er i risiko for at deres ungdomsliv drukner i sygdom. Visionen i Egmonts nye signaturprojekt, SygtStærkt, er, at alle kan gennemføre en ungdomsuddannelse og leve et godt ungdomsliv på trods af sygdom. 

Dreng i skole/Boy in school
Støtte til børn og unge
Skolefravær løses i fællesskab

Det kræver en fælles indsats, når børn og unge udviser bekymrende skolefravær. Sammen med Børns Vilkår arbejder Egmont for at nedbringe skolefraværet for at understøtte gode børneliv og læring i skolen.