I over 100 år har Egmont Fonden støttet tusindvis af børn og familier i svære livsvilkår. Regner vi det om til nutidskroner, er der uddelt ca. 3,9 mia. DKK. Her kan du læse mere om nogle af de initiativer, vi har støttet igennem tiden – og dem, vi støtter i dag.

Du kan se alle uddelinger, vi har givet siden 2017 her.
Alle bevillinger er i DKK.
Programmet De små børns Bornholm har en vision om, at øen i Østersøen skal være et sted med chancelighed, hvor de mindste bornholmere får den bedst mulige start på livet sammen med deres familier. Støtten fra Egmont Fonden skal blandt andet gå til at styrke samarbejdet mellem kommune og civilsamfund med målet om at skabe en lokal bevægelse, hvor bornholmerne ser børneområdet som noget, alle kan bidrage til.
Klar til Uddannelse er et forebyggende tilbud til unge i 8., 9., og 10. klasse, der har brug for et fagligt løft, eksamensstøtte, hjælp til at vælge en uddannelse og se egne styrker og potentiale.
Der gives økonomisk støtte til børn i udsatte positioner i Stockholm, Göteborg og Skåne. Støtten går eksempelvis til julehjælp, sommeraktiviteter og udstyr og tøj ved skolestart. Den direkte, økonomiske støtte ledsages af mere langsigtede indsatser for at styrke børnenes trivsel og deres muligheder for social inklusion.
Norske Kvinners Sanitetsforening uddeler økonomisk støtte gennem vejledningscentre til pårørende til mennesker med misbrug og/eller psykiske udfordringer. Målet med støtten er at styrke børnenes sociale relationer og muligheder for at leve et normalt børneliv.
Dansk Folkehjælp hjælper familier og børn af enlige forsørgere på overførselsindkomst, der lever i udsatte livspositioner. Dels gennem direkte støtte, der skaber glæde og ro i øjeblikket, og dels gennem langsigtede indsatser, der bidrager til varig forandring. Støtten gives fx som konfirmationshjælp, familieaktiviteter, feriehjælp, julehjælp og skolestartshjælp.
Uddelingerne er rettet mod børn, unge og familier i udsatte boligområder. Der uddeles økonomisk støtte til familier, der deltager i indsatserne hos Bydelsmødre eller Baba. Støtten går eksempelvis til udstyr til fritidsaktiviteter, lejrture og skole.
Efterskoleforeningen uddeler økonomisk støtte til tilskud til efterskoleophold til familier med begrænsede økonomiske ressourcer. Unge, som vurderes at have særligt behov for et efterskoleophold pga. indlæringsvanskeligheder eller problemer i skolen eller familien, prioriteres i uddelingerne.
Børn og unge anbragte uden for hjemmet kan via Børnenes IT-fond få tildelt støtte til en computer til skolebrug. Børn og unge med anbringelsesbaggrund kan også få støtte til at få en drøm opfyldt gennem Børnehjælpsdagens Drømmebank.
Hvis man som gravid eller forælder til små børn deltager eller har deltaget i et rådgivningsforløb hos Mødrehjælpen, kan man blive tildelt økonomisk støtte til eksempelvis køb af babyudstyr eller en fritidsaktivitet for barnet.
Der uddeles økonomisk støtte til familier i udsatte situationer, der deltager i Røde Kors’ aktiviteter, til eksempelvis fritidsaktiviteter, børnefødselsdage og deltagelse i skole- og ferielejre. Der gives også støtte til unge flygtninge, som er kommet uledsaget til Danmark.
fra vores fondstøtte
Vi bringer historier ud i verden, der har betydning for mennesker og samfund. Gennem vores støtte til børn og unge er vi med til at oplyse, inspirere og skubbe til forandringer.

Bornholm skal være en ø med chancelighed, hvor de mindste bornholmere får den bedst mulige start på livet sammen med deres familier. Sådan lyder visionen for De små børns Bornholm, som blandt andet har skabt tæt samarbejde mellem kommune og civilsamfund – til glæde for de små og hele familien.

