I over 100 år har Egmont Fonden støttet tusindvis af børn og familier i svære livsvilkår. Regner vi det om til nutidskroner, er der uddelt ca. 3,9 mia. DKK. Her kan du læse mere om nogle af de initiativer, vi har støttet igennem tiden – og dem, vi støtter i dag.

Børn der leger

Du kan se alle uddelinger, vi har givet siden 2017 her. 
Alle bevillinger er i DKK. 

Sveriges Stadsmissioner
Færre afsavn for børn i fattigdom
2026
1.150.000

Sveriges Stadsmissioner uddeler økonomisk støtte til børn og unge i udsatte positioner i Stockholm, Göteborg, Skåne, Örebro, Uppsala, Norrköping og Linköping. Støtten går eksempelvis til julehjælp, sommeraktiviteter og en god skolestart. Den direkte økonomiske støtte ledsages af mere langsigtede indsatser for at styrke børnenes trivsel og muligheder for social inklusion.

Dansk Folkehjælp
Færre afsavn for børn i fattigdom
2026
2.500.000

Dansk Folkehjælp arbejder for at reducere ulighed, skabe varige sociale forandringer og styrke menneskers handlekraft. Med støtte fra En Håndsrækning uddeler Dansk Folkehjælp bl.a. Julehjælp, Skolestartshjælp og Feriehjælp til økonomisk trængte børnefamilier.

Fonden for Socialt Ansvar
Færre afsavn for børn i fattigdom
2026
2.100.000

Fonden for Socialt Ansvar uddeler En Håndsrækning til børn, unge og familier i udsatte boligområder. Det kan f.eks. gå til skoleudstyr, baby- og børneudstyr, udstyr til sports- og fritidsaktiviteter. Støtten uddeles til børn og familier, som frivillige fra projekterne Bydelsmødre og Baba er i kontakt med.

Efterskoleforeningen
Færre afsavn for børn i fattigdom
2026
1.250.000

Efterskoleforeningen uddeler tilskud til efterskoleophold til familier med begrænsede økonomiske ressourcer. Unge, som vurderes at have særligt behov for et efterskoleophold pga. indlæringsvanskeligheder eller problemer i skolen eller familien, prioriteres i uddelingerne.

Børnehjælpsdagen
Færre afsavn for børn i fattigdom
2026
1.750.000

Børnehjælpsdagen arbejder for at hjælpe og styrke anbragte børn og unge i særligt udsatte positioner. Gennem Børnehjælpsdagens IT-fond kan børn og unge med anbringelsesbaggrund få tildelt støtte til en computer til skolebrug. De kan også få hjælp til at få en drøm opfyldt gennem Børnehjælpsdagens Drømmebank.

Mødrehjælpen
Færre afsavn for børn i fattigdom
2026
1.150.000

Mødrehjælpen hjælper og rådgiver sårbare børnefamilier. Gennem En Håndsrækning uddeler Mødrehjælpen direkte økonomisk hjælp til at dække materielle eller sociale afsavn hos børnene. Støtten kan for eksempel gå til køb af en barnevogn eller til barnets fritidsaktivitet.

Røde Kors
Færre afsavn for børn i fattigdom
2026
3.100.000

Gennem En Håndsrækning uddeler Røde Kors økonomisk støtte til familier i udsatte situationer. Pengene går eksempelvis til fritidsaktiviteter, børnefødselsdage og deltagelse i skole- og ferielejre. Der gives også støtte til unge flygtninge, som er kommet uledsaget til Danmark.

Fødevarebanken
Færre afsavn for børn i fattigdom
2026
3.298.498

Med indsatsen styrker Fødevarebanken adgangen til sunde måltider for udsatte børn og unge i Danmark. Som en del af indsatsen vil Fødevarebanken også afholde workshops, hvor samarbejdspartnere og unge får inspiration og konkrete redskaber til at bruge overskudsmad i sunde, nærende måltider.

Ungdommens Røde Kors
Styrket deltagelse og handlekraft
2026
3.000.000

Indsatsen styrker børn og unges mulighed for at blive hørt og få reel indflydelse. Gennem træning og deltagelse i aktiviteter udvikler de deres stemme og inddrages som aktive medskabere. Samtidig opbygges kompetencer hos frivillige og medarbejdere til at inddrage dem meningsfuldt. Det bidrager til stærkere fællesskaber og mere relevante indsatser for dem, det hele handler om.

Special Skills
Uddannelse til alle
2026
1.185.000

Indsatsen skal styrke uddannelsesvejledningen for unge med særlige behov gennem praksisnære forløb og events. Her får de unge mulighed for at afprøve forskellige fag og aktiviteter – fx inden for håndværk, madlavning og dyrepleje – og blive klogere på deres interesser, styrker og fremtidsmuligheder. Med afsæt i de unges egne forudsætninger bidrager indsatsen til et mere relevant grundlag for at vælge vej efter grundskolen.

fra vores fondstøtte

Vi bringer historier ud i verden, der har betydning for mennesker og samfund. Gennem vores støtte til børn og unge er vi med til at oplyse, inspirere og skubbe til forandringer. 

Barn med hund på strand
Støtte til børn og unge
En god start i livet på Bornholm

Bornholm skal være en ø med chancelighed, hvor de mindste bornholmere får den bedst mulige start på livet sammen med deres familier. Sådan lyder visionen for De små børns Bornholm, som blandt andet har skabt tæt samarbejde mellem kommune og civilsamfund – til glæde for de små og hele familien.

Piger i skoven/Girls in the forrest
Støtte til børn og unge
For mere ungdom og mindre sygdom

Unge, der lever med en sygdom, er i risiko for at deres ungdomsliv drukner i sygdom. Visionen i Egmonts nye signaturprojekt, SygtStærkt, er, at alle kan gennemføre en ungdomsuddannelse og leve et godt ungdomsliv på trods af sygdom. 

Dreng i skole/Boy in school
Støtte til børn og unge
Skolefravær løses i fællesskab

Det kræver en fælles indsats, når børn og unge udviser bekymrende skolefravær. Sammen med Børns Vilkår arbejder Egmont for at nedbringe skolefraværet for at understøtte gode børneliv og læring i skolen.