Ternet Ninja dukke/Checkered Ninja Doll

Tre gange Ternet Ninja-succes

Ternet Ninja 3 bliver kaldt alt fra ‘et mesterværk’ til ‘en triumf’ af anmeldere, og filmen sætter dermed et værdigt punktum i Anders Matthesens populære ninja-triologi.

Stærke historier

Det er sjældent, at en tredje film i rækken sælger 500.000 billetter fire uger efter premieredatoen. Men ikke hvis man er en ternet ninja, der er kendt og elsket af befolkningen.  

Cille Neumann, Marketing Director i Nordisk Film Distribution, er ikke overrasket over danskernes varme modtagelse af den tredje film med den rapkæftede ninja. 

I filmen følger vi Aske, hvis teenagehjerne har alt andet end ninjamissioner i sigte. Det er Ternet Ninja bestemt ikke tilfreds med, og den forsøger derfor ihærdigt at opstøve en ny mission, der kan få Aske tilbage på sporet. Ternet Ninja får hurtigt viklet Aske ind i en konflikt med Jessicas bad-boy kæreste, Marco. Samtidig indleder Aske et nyt venskab med den nytilflyttede pige, Emily, som gør Jessica jaloux. Aske bliver ikke mindre presset af, at hans stedfar, Jørn, begynder at tage sin faderolle lidt for bogstaveligt. 

De to første Ternet Ninja film trak hver over 900.000 danskere til biografsæderne. Det svarer til knap hver sjette dansker. Den første Ternet Ninja-film er i øvrigt indehaver af rekorden for den højst omsættende danske biograffilm nogensinde. I oktober 2025 har den sidste omgang af Ternet Ninja solgt knap 700.000 billetter og filmen er derfor godt på vej, til at slå sine to forgængeres rekorder.

Piger fra Ternet Ninja 3/Girls from Checkered Ninja 3
Aske og Emily i filmen Ternet Ninja 3/ Aske and Emily in the film Checkered Ninja 3

Ifølge Cille Neumann, er der én særlig grund til, at også den tredje film klarer sig godt.  ”Anders Matthesen har ikke kun lavet en fantastisk film- han har virkelig også fået budskabet om filmen ud.” 

Flere stories