
Sygdom og funktionsnedsættelse må ikke ødelægge unges drømme om uddannelse
Alt for mange unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse får ikke en ungdomsuddannelse. En alliance af 11 organisationer kommer nu med 10 anbefalinger, som kan bane vejen for, at flere af disse unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Til gavn for både den enkelte og samfundsøkonomien.
Næsten hver fjerde ung med alvorlig fysisk sygdom har ikke fået noget uddannelse efter grundskolen, når de fylder 30 år. For dem og grupper af unge med fx psykiske sygdomme eller funktionsnedsættelser bliver vejen til at få en uddannelse alt for svær, og mange må opgive undervejs.
Det er både spild af talent og motivation, og det har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Men med den politiske aftale om at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (EPX), og de justeringer der med aftalen er varslet for de øvrige gymnasiale uddannelser, er der nu en oplagt mulighed for at skabe bedre rammer. Flere unge peger på uklare rettigheder og manglende fleksibilitet som nogle af de største udfordringer.
Derfor kommer Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår nu med et opråb og 10 anbefalinger til de politikere og beslutningstagere, der lige nu former fremtidens ungdomsuddannelser. Alliancen består af 11 organisationer på tværs af hospitals-, uddannelses- og civilsamfundsområdet.
”Alt for mange unge må opgive undervejs, fordi systemet ikke er indrettet til dem. Der er brug for bedre rådgivning, mere fleksibilitet og et tættere samarbejde på tværs af hospitaler og uddannelser, så unge med alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelse får samme muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse som alle andre,” siger Olivia Braad Honoré fra Ungepanelerne i Danmark, som er en del af Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår.
Bedre rådgivning og øget fleksibilitet er nødvendigt
I dag kan det opleves som tilfældigt, hvilken støtte unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse får på deres ungdomsuddannelse, i kommunen eller under indlæggelse. En national enhed kan sikre klar viden om rettigheder og løsninger på tværs af systemer.
”Vi ser gerne, at der oprettes en national rådgivende enhed, der vil kunne give både kommuner, skoler, uddannelser og hospitaler ét samlet sted at søge viden, så de er klædt på til at rådgive de unge lokalt. Det vil styrke mulighederne for, at unge kan få en ensartet rådgivning, uanset hvor de bor eller er i uddannelse,” siger William Korte, formand for Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH).
Fraværshåndtering, fleksibilitet i form af forlænget studietid og mulighed for gymnasiale enkeltfag er også afgørende fokuspunkter, hvis unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
”Fleksibilitet skal være en integreret del af uddannelsessystemet. Når man lever med alvorlig sygdom, kan en rigid tilgang til fravær gøre det nærmest umuligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi må sikre mere smidige løsninger, der kan tage bedre hensyn til den enkeltes sygdomsforløb”, siger Freja Sinclair, forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
Styrk samarbejdet på tværs af sektorer
Uddannelses- og sundhedssektoren skal hænge bedre sammen, fx gennem uddannelsesvejledere på hospitalerne og bedre koordinering af behandlingsforløb.
”For unge, der lever med alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelse, er det afgørende, at sundhedsvæsenet også tænker uddannelse ind. Det kan være så enkelt som at placere konsultationer efter skoletid eller sikre, at en uddannelsesvejleder følger den unge gennem forløbet, men det har så stor betydning for den enkelte unges uddannelsesforløb,” siger Rebecca Kofoed Rasmussen, der er medlem af SygtStærk-komitéen.
Giver også en samfundsøkonomisk gevinst
I gruppen af unge med alvorlige fysiske sygdomme har næsten hver fjerde ikke fået en uddannelse efter grundskolen, når de fylder 30 år. Det er næsten dobbelt så mange som i befolkningen som helhed. Hvis andelen af disse unge uden uddannelse som 30-årig kunne sænkes med blot ét procentpoint på en årgang, ville der være godt 50 millioner kr. mere i ”samfundskassen”, når årgangen fylder 35 år. Hertil kommer de unge, der bremses af funktionsnedsættelser og psykisk sygdom.
Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår består af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Ungdomsmedicin, Egmonts Fondssekretariat, Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH), SygtStærk, Ungepanelerne i Danmark.
Kontakt
Kommunikationskonsulent i SygtStærk, Line Krag Mortensen, tlf. 2183 0120, mail line@sygtstaerk.dk
Politisk konsulent i Sammenslutningen af Unge med Handicap, Malthe Melskens,
tlf. 2281 2054, mail: malthe@suhm.dkProjektleder i Ungepanelerne i Danmark, Katrine Lindegaard Juul, tlf. 29779508.
Forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Freja Sinclair, tlf. 5077 4801.
Tal: Unge med sygdom og uddannelse
Næsten hver femte ung i Danmark lever med en kronisk/alvorlig fysisk eller psykisk sygdom eller med en funktionsnedsættelse. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed ”Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge med kronisk sygdom”
Næsten hver fjerde (23 pct.) af de unge med alvorlig fysisk sygdom har ikke fået noget uddannelse efter grundskolen, når de fylder 30 år. Det er næsten dobbelt så mange som i befolkningen som helhed. Kilde: Egmont Indsigt ”Er uddannelse kun for de raske?”
Kun to ud af tre 18-årige med en psykiatrisk diagnose eller et handicap er i gang med en ungdomsuddannelse. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ”Unge med diagnoser har svær start på uddannelseslivet”
Hvis andelen af unge med alvorlig eller kronisk fysisk sygdom uden andet end en grunduddannelse kunne sænkes med blot ét procentpoint til 22 pct., som i stedet fik en erhvervs- eller videregående uddannelse, ville det have mærkbare samfundsøkonomiske gevinster. Den ene procent svarer til ca. 40 unge på en typisk årgang. For hver ungdomsårgang, hvor dét lykkes, ville der være godt 50 millioner kr. mere i ”samfundskassen”, når årgangen fylder 35 år. Derefter vil den årlige gevinst være på mindst 4-6 millioner kr. - hertil kommer de unge, der bremses af funktionsnedsættelser og psykisk sygdom.
Kilde: Egmont Indsigt ”Er uddannelse kun for de raske?”