Kundeservicemedarbejder (deltid)

    

Er du imødekommende og god til at sætte dig ind i tekniske systemer? Kan du smile gennem telefonen, og motiveres du af at gøre en forskel for rigtige mennesker? Så er du måske den nye Kundeservice-medarbejder hos Nordisk Film+.

Nordisk Film Distribution søger en dedikeret kundeservice-medarbejder til vores streamingtjeneste Nordisk Film+ i 25 timer om ugen. Nordisk Film+ er en førende dansk streamingtjeneste med meget engagerede brugere, og vi har også netop lanceret Nordisk Film+ i Finland med fokus på finske film. Vores brugere elsker lokale film og sætter stor pris på vores kundeservice. Den position skal du være med til at fastholde - og måske forbedre.

Din rolle
Du bliver stemmen udadtil, og den brugerne sætter deres lid til. Du hjælper vores brugere, når teknikken driller, eller når de har spørgsmål til deres abonnement, og du taler også gerne med om vores film. Hvis en kunde ønsker at opsige sit abonnement, er du nysgerrig på hvorfor og gør dit bedste for at finde en løsning. Det bliver også dit ansvar at sælge Nordisk Film+ ind til plejehjem og ældrecentre, så de kan filmhygge i fællesstuerne.

Du besvarer henvendelser på telefon, mail, chat, sociale medier, Trustpilot og i app stores – og du gør det altid med empati, tålmodighed og øje for detaljen. Vores telefon er åben i to timer alle hverdage, og vi svarer også på mails i weekenden.

Dine primære opgaver bliver at:

- Besvare henvendelser fra kunder
- Opdatere help center og AI chatbot, så brugerne hurtigt kan få svar på det meste
- Svare på anmeldelser på Trustpilot, Google Play, App Store mv.
- Være ansvarlig for vores kundeservice-systemer Dixa og Help Desk
- Viderebringe feedback fra brugerne om fejl og optimering til dine tekniske kollegaer
- Lægge vagtplan og have personaleansvar for 1-2 studentermedarbejdere i Kundeservice

Du arbejder hovedsageligt fra vores kontor i Valby, men der er mulighed for hjemmearbejde. Du skal også regne med weekendarbejde på 2-3 timer hver anden weekend, hvor du besvarer mails hjemmefra.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

- Har solid erfaring med kundeservice
- Er imødekommende, tålmodig og serviceminded
- Kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt
- Er glad for at tale i telefon og hjælpe mennesker
- Har teknisk forståelse og kan lide at sætte dig ind i nye systemer
- Taler og skriver dansk flydende og kan kommunikere med vores samarbejdspartnere på engelsk.

Det tilbyder vi dig

- En fast deltidsstilling på 25 timer om ugen i et tværfagligt team
- Frokostordning, massageordning og ugentlig yoga
- Et uformelt og sjovt arbejdsmiljø i Nordisk Films historiske studier

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Head of Consumer Channels, Kasper Rasmussen , 20762767.

Arbejdsadresse: 
Mosedalvej 14
Valby, DK, 2500
Denmark

Ansøgningsfristen er 02/08/2026. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.

 Om Nordisk Film Distribution 

Nordisk Film Distribution er den førende udvikler, investor og distributør af lokale og internationale film og serier på tværs af de nordiske lande. Vi lancerer 50-60 film og 3-5 dramaserier hvert år her. Vi har dedikerede og erfarne teams, som arbejder med et unikt forbrugerdata setup, som giver os indsigt i de nordiske forbrugeres adfærd, holdninger og værdier. Vi driver også streamingtjenesten Nordisk Film+. Hvis du vil vide mere: nordiskfilm.dk.

I tillæg til filmdistribution, producerer Nordisk Film prisvindende indhold og driver biografer i Danmark, Norge og Sverige. Vores digitale forretning omfatter Dansk Reklame Film, og vi investerer endvidere i virksomheder inden for elektronisk spiludvikling. Desuden markedsfører vi PlayStation i de nordiske og baltiske lande. Vi er en del af Egmont. Egmont er en fond, hvilket betyder, at vores overskud geninvesteres i virksomhederne, og hvert år går mere end 13 mio. EUR til velgørende formål, der forbedrer børns liv og støtter filmtalenter. 

We bring stories to life.