
We're gonna make you an offer you
can't refuse!
Nordisk
Film Biografer er Danmarks største biografkæde med 24 biografer fordelt over
hele landet. Vi har derudover 24 biografer i Norge og 2 i Sverige.
Hver
dag skaber vi uforglemmelige oplevelser for tusindvis af gæster og vi søger nu
en dygtig medieoperatør til vores team i Århus, der sammen med resten af teamet
kan sikre, at alt filmvisning og afvikling af events fungerer optimalt.
Vi
søger dig, der har erfaring med
teknik, it og digitale medier, er omhyggelig og fiks på fingrene, der altid får tingene til at spille, og som elsker at gøre en forskel.
Your mission, should you choose to
accept it
Al filmvisning
varetages af vores Teknik og Driftsafdeling, der er placeret i København og
Århus. Herfra programlægges og afspilles film i alle vores biografer,
forestillingerne overvåges og fejl rettes – alt sammen via fjernbetjening og
overvågning. Denne stilling er til vores team i Århus.
Som
medieoperatør vil du spille en central rolle i vores biografdrift. Med et
skarpt øje for detaljen og et solidt håndelag sørger du for at holde en høje
standard for vores filmvisning og afvikling af events.
Dine primære opgaver vil
inkludere:
- Sikre en perfekt fremvisning af film i vores biografsale.
- Opbygning af playlister, klargøring og forberedelse til filmvisning.
- Overvågning og fejlfinding under filmafvikling.
- Telefonisk supervision af de lokale medarbejdere i biograferne med henblik på fejlløsning.
- Opsætning og afvikling af særarrangementer, events, filmfestivaler mv. i de lokale biografer.
- Servicering og mindre vedligeholdelse af vores kinotekniske udstyr samt andet relevant udstyr.
- Derudover er Teknik og Driftsafdeling ansvarlig for områder som ventilation, sikkerhed, udstyr og maskiner i vores kiosker mv., hvor du kan få en vigtig rolle at spille.
Here's looking at you, kid!
- Du sætter en ære i, at alt spiller til punkt og prikke og at du sammen med dit team leverer et særdeles højt serviceniveau og hjælp til vores biografer og eksterne arrangører under events.
- Du har et skarpt øje for detaljen og trives i et dynamisk miljø, hvor opgaverne kan variere.
- Du er ansvarsbevidst og i stand til at arbejde selvstændigt med en struktureret tilgang til dine opgaver.
- Du er løsningsorienteret og bevarer det kølige overblik – også hvis der opstår uforudsete tekniske udfordringer minutter før en visning.
- Du tager gerne initiativ, hvis noget kan gøres bedre og deler din viden med dine kollegaer.
Du
har solid erfaring og interesse for teknik, IT og særdeleshed AV-midler og har
en relevant baggrund i forhold til jobbet.
Det
vil være en fordel, hvis du har kørekort (B), da stillingen vil indebære transport
mellem biograferne i Jylland.
Vi
har travlt, når andre har fri og det er derfor vigtigt, at du er klar til at
arbejde om aftenen, i weekenden og i ferieperioder og du skal være indstillet
på skiftende arbejdstider.
You had me at hello!
Hvad
kan vi til gengæld tilbyde dig? En spændende og afvekslende hverdag i en unik
branche, hvor ingen dage er ens. Du bliver en del af en virksomhed med en stærk
historie og et stort fokus på at give vores gæster de bedste oplevelser – og her
bliver du biografens usynlig helt som en af dem, der muliggør det fra
kulisserne.
- En fuldtidsstilling med gode ansættelsesforhold. Du vil være ansat som timelønnet med løn jf. overenskomst.
- Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede og højt kompetente kolleger og mulighed for at dykke ned i din passion for billede, lyd og filmoplevelsen.
- Mulighed for at sætte dit præg på vores biografer og
bidrage direkte til vores gæsters oplevelse
You talkin' to me?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Chef - Teknik og Driftsafdellingen, Benny Jensen, tlf. 61638433..
Arbejdsadresse:
Tordenskjoldsgade 21
Aarhus N, 8200
Denmark
Ansøgningsfristen er 02/08/2026, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.
Nordisk Film Biografer A/S er den største
biografkæde i Danmark og den største spiller i biografindustrien med et total
billetsalg på ca. 6 mio. billetter pr. år. Vi har mere end 900 servicemindede
medarbejdere, som betjener vores gæster i hele Danmark. Vi har et omfattende
online booking- og medlemskabprogram, og vi indgår i Nordisk Film Cinemas, som
driver 40+ biografer i Danmark, Norge og Sverige. Hvis du vil vide mere: www.nordiskfilm.com
Nordisk
Film er den førende producent og distributør af indhold i de nordiske lande, og
vores digitale forretninger omfatter Dansk Reklame Film. Vi investerer
endvidere i virksomheder inden for elektronisk spiludvikling og markedsfører
PlayStation i de nordiske og baltiske lande. Vi er en del af Egmont Egmont er
en fond, hvilket betyder, at vores overskud geninvesteres i virksomhederne, og
hvert år går mere end 13 mio. EUR til velgørende formål, der forbedrer børns
liv og støtter filmtalenter.
We bring stories to life.