Studiejob hos Nordisk Film Biografer

 

- Danmarks største biografkæde

Har du erfaring med teknik, it og digitale medier? Er du omhyggelig og fiks på fingrene? Kan du bevare overblikket i kritiske situationer? Er du interesseret i film?

Al filmvisning i Nordisk Film Biografer varetages af vores to filmafviklingscentre i København og Århus. Herfra programlægges og afspilles film i alle vores biografer, forestillingerne overvåges og fejl rettes – alt sammen via fjernbetjening og overvågning.

Vi søger en studentermedhjælper til 10-15 timer om ugen, som er bosat omkring Aalborg og hvis primære arbejde vil være i vores 2 biografer i Aalborg.

Du vil her have ansvaret for følgende arbejdsopgaver:

  • Sikre en perfekt afvikling af særforestillinger og events i biografen.
  • Månedlig servicering af udstyr i biografen.

Du vil derudover alt efter behov og ønsker støtte vores centrale filmafviklingscentre i:

  • Diverse programmering, klargøring og forberedelse til filmvisning.
  • Telefonisk supervision af de lokale medarbejdere i biograferne med henblik på fejlløsning.

Hvem er du?
Du er loyal, stabil og har ordenssans. Du går i høj grad op i detaljer og påtager dig gerne et ansvar samt tager initiativ, hvis det noget kan gøres bedre. Du leverer sammen med dine kollegaer et højt serviceniveau og sætter en ære i at hjælpe dine biografer på bedste vis, herunder har du masser af situationsfornemmelse samt overblik i pressede situationer.

Du har endvidere solid erfaring og interesse for teknik, IT og særdeleshed AV-midler. Du har en god logisk sans, er ’fiks på fingrene’ og har en relevant baggrund i forhold til jobbet.

Fleksibilitet i forhold til arbejdstid
Størstedelen af biografens omsætning skabes i aften- og weekend timerne, hvad der naturligvis påvirker din arbejdstid. Dine vagter vil derfor være fordelt på både dag- og aftentimer, såvel hverdag som weekend og du skal være indstillet på skiftende arbejdstider.

Du skal endvidere være indstillet på at hjælpe til med besættelse af syge- samt ferievagter og i forbindelse med særarrangementer og spidsbelastningsperioder.

Vi tilbyder
Nordisk Film Biografer tilbyder en udfordrende stilling i en dynamisk og spændende virksomhed. Der er tale om et meget selvstændigt og afvekslende job i et uformelt arbejdsmiljø og i en underholdende branche.

Vi kan tilbyde ordnede forhold i form af overenskomstaftalt løn og arbejdsforhold og så kan du ikke mindst gå så meget i biografen, som du har lyst til. Du bliver samtidig del af et selvkørende team, der sætter en ære i at støtte og hjælpe hinanden til altid at blive dygtigere.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Niels Christensen på tlf.: 61638560.

Arbejdsadresse: John F. Kennedys Pl. 1, 9000 Aalborg og Vandmanden 5B, 9200 Aalborg

Interesseret? Så send din ansøgning via linket senest d. 22. juni 2025. Vi modtager kun ansøgninger på denne måde, da det sikrer en effektiv behandling samt ikke mindst, at alle får svar på deres ansøgning.

Om Nordisk Film Biografer 

Nordisk Film Biografer A/S er den største biografkæde i Danmark og den største spiller i biografindustrien med et total billetsalg på ca. 6 mio. billetter pr. år. Vi har mere end 900 servicemindede medarbejdere, som betjener vores gæster i hele Danmark. Vi har et omfattende online booking- og medlemskabprogram, og vi indgår i Nordisk Film Cinemas, som driver 40+ biografer i Danmark, Norge og Sverige. Hvis du vil vide mere: www.nordiskfilm.com

Nordisk Film er den førende producent og distributør af indhold i de nordiske lande, og vores digitale forretninger omfatter GoGift og Dansk Reklame Film. Vi investerer endvidere i virksomheder inden for elektronisk spiludvikling og markedsfører PlayStation i de nordiske og baltiske lande. Vi er en del af Egmont Egmont er en fond, hvilket betyder, at vores overskud geninvesteres i virksomhederne, og hvert år går mere end 13 mio. EUR til velgørende formål, der forbedrer børns liv og støtter filmtalenter.

We bring stories to life.