Ti eksempler på elevinddragelse
Elevinddragelse kan foregå på mange forskellige måder og ambitionsniveauer – lige fra enkle valgmuligheder i den enkelte time til indflydelse på tilrettelæg-gelsen af hele undervisningsforløb. På baggrund af samtaler med en række erfarne lærere har vi samlet ti eksempler, der viser spændvidden i, hvordan elevinddragelse i tilrettelæggelse af undervisningen kan se ud i praksis.
Giv eleverne flere valg
1. Flere veje til fordybelse og formidling
Eleverne i 6. klasse skulle arbejde med Christian d. 4 i historieundervisningen. De fik dels lov at vælge deres eget fordybelsesområde inden for kongens liv, dels hvordan de ville formidle deres udbytte af forløbet.
Vester Mariendal Skole i Ålborg
2. Samme opgave – valgfri arbejdsform
En 6. klasse arbejdede med areal i en matematiktime. Efter en fælles praktisk øvelse skulle eleverne træne stoffet individuelt. De kunne vælge imellem tre måder at arbejde videre på: 1) papir og blyant 2) computer eller 3) dialog med en co-teacher i klassen.
Vesterbro Ny Skole i København
3. Vælg en bog – og en station
Graphic novels var det overordnede emne i dansk for eleverne i 5. klasse. De arbejdede først fælles med de typiske genretræk. Derefter kunne eleverne vælge en af tre meget forskellige graphic novels, hver med sin undervisningsstation i klassen.
Sønderbroskolen i Ålborg
Grib elevernes ideer
4. Afsæt i elevernes interesser
Eleverne i en 3. modtageklasse fortalte, at de godt kunne lide farver, perleplader og at være på tur. Så læreren planlagde et forløb, hvor de undersøgte farver og følelser på Arken, læste en bog om et lille monster, der skifter farve afhængig af dets følelser, og byggede deres egne monstre i perleplader.
Ole Rømer Skolen i Høje-Taastrup
5. Åbenhed for andre produkter
En 6. klasse havde i dansk om avisens genrer og skulle arbejde som en redaktion. En elev med ordblindhed spurgte, om aviser i dag ikke også laver podcasts. Læreren gik nysgerrigt ind i dialogen med eleven, og på den måde fik forløbet også et lydspor, som flere andre elever gik med på.
Hornbæk Skole
Lad eleverne definere opgaven
6. Shakespeare som man behager
Eleverne i 5. klasse havde om Shakespeares forfatterskab i engelsk. De kunne vælge mellem fire af hans skuespil og skulle derefter fremføre det valgte som deres eget rollespil – enten i den originale ordlyd eller i et mere moderne sprog; det kunne ske både som teater i klassen og som video.
Sønderbroskolen i Ålborg
7. Valg af tema til længere forløb
Eleverne i specialafdelingen valgte selv temaet ”køretøjer” til et længere forløb. Efter en fælles start valgte de enkelte elever, hvilket produkt de ville skabe; nogle byggede fantasifulde køretøjer, andre en sæbekassebil.
Vestre Skole i Grindsted
8. Medbestemmelse med tæt opfølgning
På mellemtrinnet valgte lærere og elever i fællesskab at undersøge, hvordan sociale medier påvirker børn og unge. Eleverne fik stor medbestemmelse på, hvad de ville undersøge, men lærerne gik i tæt dialog med grupperne om emnevalg, fremdrift og pensum for at sikre det faglige udbytte.
Langebjergskolen i Humlebæk
Lyt til elevernes stemme
9. Tidlig træning i medindflydelse
For at skabe større tryghed og fællesskab i en lidt urolig 1. klasse indførte læreren særlige ”børnemøder”, hvor eleverne selv besluttede, hvad der skulle snakkes om. Eksempelvis ville de gerne selv mere til orde i timerne – og sammen fandt de en måde at regulere det på. Efter tre år holdes de ugentlige møder stadig.
Vesterbro Ny Skole i København
10. Elevstyrede skole-hjem-samtaler
På skolen er den ene af de to årlige skole-hjem-samtaler elevstyret. Det vil sige, at eleven selv bestemmer indholdet og driver samtalen efter en forudgående dialog med læreren. Især i udskolingen planlægger eleverne samtalen ret selvstændigt inden for visse faste krav.
Langebjergskolen i Humlebæk