Skoleforsker: Elevinddragelse er en vigtig ingrediens i god undervisning

”Det er lavt, men ikke overraskende lavt i lyset af tidligere undersøgelser.”

Sådan karakteriserer den erfarne skoleforsker og forskningschef Thomas Illum Hansen graden af elevinddragelse, som den nye undersøgelse fra Egmont og Danske Skoleelever viser. For den bekræfter billedet fra flere tidligere undersøgelser. Blandt dem en international sammenligning fra 2022, hvor danske elever i 8. klasse ligger næstlavest blandt 23 undersøgte lande, når det gælder oplevet indflydelse på egen skolegang. 

Han tøver ikke med at konstatere, at de aktuelle resultater er en oplagt anledning til at drøfte folkeskolelovens ånd og bogstav om at inddrage eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Men han understreger samtidig, at forklaringen ikke først og fremmest skal findes på den enkelte skole, men derimod i de rammer, som skolen og lærerne virker indenfor:

”Hele styringen af folkeskolen har siden 2001 trukket i en anden retning. Det stærke fokus på evidensbaserede metoder og læringsudbytte, der kan måles, har ikke været befordrende for inddragelse. Når undervisningens indhold og udbytte er fastlagt på forhånd i specifikke bindende læringsmål, lægges der ikke op til at inddrage eleverne – for det væsentlige er allerede besluttet på forhånd.” 

Han peger på, at når undervisning i stedet ses som en åben, dialogisk og udforskende proces, så giver det lærere og skoler et helt andet incitament til og nogle andre muligheder for at inddrage eleverne meningsfuldt.

”Jeg kender mange lærere, der har gode erfaringer med at inddrage elever, så selvfølgelig har det kunne lade sig gøre at inddrage eleverne inden for de eksisterende rammer, men det har i høj grad været imod strømmen,” siger Thomas Illum Hansen. 

Men den er nu ved at vende, vurderer han. Den meget stramme styring efter læringsmål er gradvist løsnet – senest med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram i 2024. Og det igangværende arbejde med fagfornyelsen, hvor der skal skrives nye læreplaner i alle fag, peger også i retning af større frihedsgrader til den enkelte skole og lærer. 

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at langt de fleste lærere gerne vil inddrage eleverne mere i undervisningen, hvis de har de rette rammer til det. Elevernes ideer og feedback er også med til at give læreren vigtige input til at tilrettelægge en undervisning, som eleverne er engageret i og får noget ud af,” siger han. 

Skal fremme den demokratiske dannelse 

Ifølge Thomas Illum Hansen skal gevinsterne ved god inddragelse ses i lyset af folkeskolens formål. I sidste del af formålsparagraffen hedder det således: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 

I den ekspertgruppe om fagfornyelsen i folkeskolen, han har deltaget i, er skolens overordnede formål fortolket som ”en didaktisk treklang med dannelse for øje”, som undervisningen skal bidrage til: engagement, kundskaber og myndighed. 

”God elevinddragelse kan og skal være med til at fremme alle tre. Den kan styrke elevernes engagement i undervisningen og klassefællesskabet. Samtidig kan den give dem bedre muligheder for at deltage med udbytte i arbejdet med det faglige indhold,” siger Thomas Illum Hansen og fortsætter: 

”Og måske allervigtigst: Inddragelsen er med til at udvikle elevernes myndighed, forstået som evnen til at kunne tage kritisk stilling, træffe selvstændige beslutninger og handle ansvarligt. Skolen er også et sted, hvor eleverne skal myndiggøres. De skal øve sig i at have en stemme, så de senere kan deltage i det demokratiske samfund. Denne demokratiske dannelse er for mig at se den største gevinst ved god inddragelse”. 

Når elevinddragelse i undervisningen kan fremme alle disse tre formål, skyldes det ifølge Thomas Illum Hansen ikke mindst det, man inden for forskning i undervisningskvalitet kalder ”kognitiv aktivering” og ”affektiv involvering”. Kort sagt, at eleverne mentalt er sporet ind på at skulle deltage aktivt:

”Hvis du er følelsesmæssigt investeret og forberedt på, at du selv skal deltage og sige noget, så er du mobiliseret og opmærksom. Du lytter på en særlig måde. Du er klar til at gøre dit perspektiv gældende. At arbejdshukommelsen er aktiveret, betyder enormt meget for, om eleverne reelt tilegner sig det faglige stof, de arbejder med.”

Tydelig struktur og stærk klasseledelse 

Ifølge forskningschefen bekræfter den nye undersøgelse, at eleverne på ingen måde forventer at overtage lærerens ansvar for at tilrettelægge eller styre undervisningen. 

”Faktisk er deres ønsker meget moderate. De vil bare gerne inddrages mere tydeligt i hverdagen. Eksempelvis være med til at præge en arbejdsform, et materialevalg eller den problemstilling, de skal arbejde med,” siger han. 

Thomas Illum Hansen understreger, at det ikke er en hvilken som helst inddragelse, der understøtter skolens formål. Ja, dårligt tilrettelagt inddragelse er i hans øjne værre end slet ingen.

”Det er helt afgørende, at inddragelsen er didaktisk kvalificeret,” understreger han og peger især på tre vigtige forudsætninger. 

For det første er det vigtigt med en klar rammesætning og tilpasning af undervisningen, så eleverne bliver inddraget på en måde og i et omfang, de kan kapere. For det andet at rollefordelingen er tydelig, så eleverne ved, hvad de kan påvirke, og hvad der er lærerens domæne. For det tredje at inddragelsen er eksplicit, så eleverne faktisk bemærker, at de bliver taget alvorligt og med på råd. 

”Hvis ikke læreren er tydelig om, hvornår, hvorfor og hvordan eleverne bliver inddraget, så mister inddragelsen en vigtig del af sin didaktiske funktion – både i forhold til at engagere eleverne og at danne dem demokratisk. En vigtig del af den dannelse er jo også at lære, at selv om man bliver hørt, er det ikke altid, man får sin vilje. Det kan ligefrem have en negativ virkning og skabe frustration, hvis der ikke er en klar ramme for, hvilken reel indflydelse eleverne kan forvente,” siger Thomas Illum Hansen. 

Han peger også på, at god inddragelse ikke primært handler om at tilrettelægge store ambitiøse forløb med fx problemorienterede projekter. 

”Det kan være vigtigt nok. Men det afgørende er alle de mange mikrohandlinger i hverdagens undervisning, hvor læreren har tænkt over den rette måde at inddrage eleverne på. Hvordan bliver opgaven stillet? Hvornår kan eleverne vælge at fordybe sig? Hvilke muligheder skal der være for at arbejde med stoffet på andre måder?”

Thomas Illum Hansen understreger betydningen af at få den slags indarbejdet i den didaktiske rutine – både hos den enkelte lærer og på hele skolen. Det skal ikke være en ekstraopgave, men en del af den planlægning og forberedelse, man laver i forvejen, siger han. 

God inddragelse engagerer flere 

Ifølge forskningschefen føler mange elever sig ikke hjemme i den nuværende undervisning; de har øjensynlig brug for noget, der engagerer og motiverer dem på en anden måde: 

”Vi har i stigende grad udfordringer med faglig trivsel, faldende motivation og højt fravær. Der er desværre en del elever, der desværre oplever undervisningen som ensformig og uengagerende.”

Han peger på, at fx elever fra uddannelsesfremmede hjem kan blive mere mobiliserede og motiverede af en god inddragende undervisning. Samtidig fremhæver han, at det er ekstra vigtigt for denne gruppe, at inddragelsen er velstruktureret:

”Forskningen viser klart, at hvis rammerne bliver for løse og utydelige, går det især ud over de elever, der ikke kommer fra et hjem præget af medindflydelse og en dialogisk samværsform.”

Hvis inddragelsen derimod er rigtigt doseret og designet, kan den tværtimod styrke alle elevers motivation, faglige udbytte og demokratiske dannelse. Derved kan god inddragelse også være med til at kompensere for, at nogle elever har færre demokratiske erfaringer og forudsætninger med i bagagen. 

”Der er stor forskel på, hvad eleverne har med hjemmefra. Ikke alle er vant til at sætte ord på og være en del af beslutningsprocesser. Det betyder, at skolen både skal støtte eleverne i at styrke sådanne betingelser for demokratisk deltagelse og tage hensyn til, at de har forskellige forudsætninger for at gøre sig gældende i dialogen,” siger Thomas Illum Hansen. 

Et fælles ansvar at skabe bedre rammer om god inddragelse

Hvis det skal lykkes at gøre elevinddragelse til et bærende princip i fremtidens folkeskole, kræver det ifølge forskningschefen en indsats på alle niveauer. Det væsentligste er de fælles rammer for skolens virke. For selv om den konkrete inddragelse foregår i mødet mellem lærer og elever ude i klasserne, bør opgaven ikke kun ligge på den enkelte lærers skuldre, siger han:

”Mit klare indtryk – også fra den nye undersøgelse – er, at lærerne rigtig gerne vil inddrage eleverne mere og bedre. Det kan også løfte deres arbejdsglæde og faglige engagement. Men en af forudsætningerne for det er, at de selv oplever at have det råderum, som de gerne vil give eleverne.”

Thomas Illum Hansen peger især på tre forhold, der har betydning for, at lærerne kan arbejde mere systematisk med inddragelse.

For det første at undervisningen ikke er så effektorienteret og stramt læringsmålsstyret på nationalt niveau, som den har været i mange år. For det andet at ledelsen på den enkelte skole aktivt understøtter en didaktisk kultur for god inddragelse. Og for det tredje at kommunen i sin styring af og dialog med skolerne har fokus på formålet med inddragelsen:

”Jeg kan godt frygte, at kommunerne – i den bedste mening – gør elevinddragelse til en målsætning i sig selv. Noget man måler på og styrer efter, så politikerne kan sige, at nu har de opfyldt elevernes ’ret’ til at blive inddraget. Men det interessante er jo, hvordan god inddragelse bruges til at fremme folkeskolens formål og bidrage til at gøre undervisningen mere meningsfuld. Dét bør være i fokus – også fx i kommunens udviklingssamtaler med skolerne,” slutter Thomas Illum Hansen. 

Elevinddragelse ifølge eksperterne

Som en del af folkeskolens kvalitetsprogram fra 2024 blev arbejdet med Fagfornyelsen igangsat. Formålet er at forny og forenkle de nuværende Fælles Mål og erstatte dem med nye fagplaner for alle folkeskolens fag.

En ekspertgruppe for Fagfornyelsen har i sine anbefalinger gjort elevinddragelse til ét af de fire overordnede didaktiske principper, som bør omsættes i alle de enkelte fagplaner – og lokalt i den konkrete undervisning:

Undervisning, hvor eleverne inddrages og har medbestemmelse 

De nye fagplaner skal understøtte, at eleverne inddrages i forhold til beslutninger om undervisningens planlægning, gennemførsel og udvikling. Lærerne har det overordnede ansvar og skal samarbejde med eleverne om valg af indhold og arbejdsformer samt inddrage elevernes erfaringer og perspektiver aktivt i undervisningen.

Kilde: Beslutningsgrundlag, Ekspertgruppe for Fagfornyelsen, Børne- og Undervisningsministeriet, december 2024.

Om Thomas Illum Hansen

• Forskningschef ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor han leder Center for Anvendt Skoleforskning.

• Forsker blandt andet i skoleudvikling og fagdidaktik med fokus på læsning, læreplaner og læremidlers betydning for undervisning og kvalitet i undervisningen.

• Medlem af Undervisningsministeriets ekspertgruppe (og nu rådgivningsgruppe) for fagfornyelsen.