Kommentar: Børn på overarbejde
Når man bor i et af verdens rigeste lande, kan det være svært at forstå, at der er familier, hvor børn og unge må undvære måltider, passende tøj, medicin, skoleudstyr og sociale aktiviteter. Men sådan er det fortsat i Danmark – trods lavere inflation og generel økonomisk fremgang i samfundet. Det viser en ny undersøgelse fra Rambøll, som vi har fået lavet i samarbejde med Dansk Folkehjælp til udgivelsen, Egmont Indsigt. Læs direktør i Egmonts Fondssekretariat, Heidi Sørensens kommentar til Egmont Indsigt her.
De materielle afsavn kan ikke bare få negative konsekvenser, fx for børnenes sundhed, skolegang og sociale aktiviteter. Ofte kommer børnene også på mentalt overarbejde, når familien mangler penge.
De bruger meget energi på at skjule det for vennerne. De trækker sig fra sociale fællesskaber, der koster penge. De fortæller ikke forældrene om deres behov. Og mange af dem går alene med den slags erfaringer. I en interviewundersøgelse fra SUS – Socialt Udviklingscenter sætter 21 af dem nu ord på, hvordan det opleves at vokse op i små kår. Og de kommer med fem stærke anbefalinger til, hvordan man kan hjælpe børn i samme situation som dem selv.
Undersøgelsen viser, at børnene er meget loyale over for deres forældre. De tier, bider tænderne sammen og gør, hvad de kan, for at håndtere deres egen og familiens situation: sparer op, holder igen og prøver at tjene deres egne penge. Men som samfund kan vi ikke være bekendt at lade børnene bære en så stor del af byrden ved nogle økonomiske vilkår, de ikke selv kan ændre.
Vi ved, at en opvækst i økonomisk fattigdom har store konsekvenser for børns og unges trivsel og livsbane. De trives dårligere end andre børn. De får dårligere karakterer i skolen. Og de starter i lavere grad på en ungdomsuddannelse. Fattigdommen sætter langvarige spor og trækker spor ind i voksenlivet.
At mindske fattigdommen i samfundet er en politisk opgave. Det har Danmark skrevet under på som det allerførste af FN’s 17 verdensmål, hvor alle lande lover at halvere andelen af fattige i deres eget samfund inden 2030. Men vi har som samfund en særlig forpligtelse til at slå ring om de børn og unge, der i dag lever i fattigdom. At give dem samme muligheder for at leve et almindeligt hverdagsliv som deres kammerater bør være et mål, alle kan samles om: fonde, lands- og lokalpolitikere, fagprofessionelle, virksomheder, kulturinstitutioner, foreninger og privatpersoner.
Mange organisationer gør allerede en kæmpe indsats. Men lad os være ærlige: Det rækker ikke. Der er brug for mere.
Som fond vil vi gerne bidrage på flere måder
For det første med den direkte økonomiske støtte, som i over 100 år har været en mærkesag for Egmont Fonden. Vi støtter i dag via programmet En Håndsrækning, som i perioden 2022-25 uddeler omkring 80 millioner kr. til fx julehjælp, sommerferier, skoleudstyr, fritidsaktiviteter og meget andet.
For det andet ved – med disse nye undersøgelser og perspektiver – at minde om, at der i den grad er behov for, at vi som samfund ser, anerkender og inddrager de børn, der vokser op i familier uden ret mange penge. Og anspore til, at vi allesammen gør mere for at finde løsninger, der ikke lader børnene i stikken – uden for fællesskaberne og med for mange bekymringer.
For det tredje ved at opfordre og bidrage til den fælles samtale om, hvordan vi som samfund bedst kan reducere den økonomiske fattigdoms negative konsekvenser for børn og unge. Vi håber, at denne første udgave af Egmont Indsigt kan give vigtig næring til den samtale.
God læselyst!
Heidi Sørensen, direktør for Egmonts Fondssekretariat