Inddragelse kan styrke elevernes demokratiske selvtillid
Elever, der føler sig inddraget i at tilrettelægge undervisningen, har ikke blot højere demokratisk selvtillid. De er også mere motiverede, trives bedre i skolen og har højere faglig selvtillid. Alligevel oplever mere end hver tredje elev kun i lav grad at blive inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen, viser en ny undersøgelse.
Der er en tydelig positiv sammenhæng mellem, hvor meget elever bliver inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen og en række kendetegn ved en god skolegang. Det viser en ny undersøgelse blandt både elever, lærere og skoleledere, som Epinion har gennemført for Egmont og Danske Skoleelever. Se fakta om undersøgelsen nederst.
Eksempelvis har halvdelen (50 pct.) af alle elever, der oplever en høj grad af inddragelse, høj demokratisk selvtillid i skolen. Blandt elever med lav grad af inddragelse gælder det kun 10 pct. Se figur 1.
Demokratisk selvtillid i skolen vil sige, at eleverne oplever at kunne sige deres mening, blive hørt og at have indflydelse på forhold i undervisningen og i klassen. Kort sagt at de tror på, at deres synspunkter kan bidrage til fælles beslutninger og dialog i undervisningen.
I interviewene med eleverne giver mange af dem direkte udtryk for, at muligheden for at påvirke undervisningen styrker deres mod til at deltage i timerne og øger deres tro på, at de kan gøre en forskel:
”Jeg står med en oplevelse af, at jeg føler mig hørt, og at jeg bliver taget seriøst. At de også virkelig lytter og har respekt for, hvad jeg siger. Så står jeg lidt med sådan en glad følelse inde i kroppen,” siger en elev i 5. klasse.
Hovedparten af deres lærere (63 pct.) giver udtryk for, at elevindflydelse på undervisningen i høj eller meget høj grad er afgørende for at styrke elevernes demokratiske selvtillid.
”Det er jo sådan en demokratisk dannelse – dét at blive lyttet til. At de møder nogle voksne her, som tager dem alvorligt, tror jeg faktisk er ret afgørende for, at Danmark har den sammenhængskraft, vi har,” siger en lærer.
Stærkere motivation, selvtillid og skoletrivsel
Elever, der føler sig inddraget, har også markant mere lyst til at engagere sig i skolearbejdet, fordi de finder det interessant og meningsfuldt i sig selv – såkaldt indre motivation.
Blandt elever, der i høj grad oplever sig inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen, har 74 pct. høj indre motivation. Blandt elever med lav oplevet inddragelse gælder det kun 24 pct. Se figur 2.
To ud af tre af deres lærere (65 pct.) svarer, at inddragelsen ofte øger elevernes engagement, vedholdenhed og ejerskab.
”De føler sig mere motiverede. Jeg kan se, at de læser mere, når de selv er med til at vælge bogen. Generelt er de mere motiverede, når det er en opgave, de selv har valgt, end når jeg bare kører den samme opgave,” forklarer en lærer.
Det bekræfter en elev i 9. klasse: ”Jeg føler, at når jeg er med til at vælge et emne, eller hvordan jeg gerne vil arbejde, så hjælper det mig med at huske det bedre. Jeg føler også, det giver mere motivation og disciplin til at få lavet det, jeg skal. Jeg gør mig umage med det.”
Der er samme positive forbindelse mellem graden af inddragelse og både elevernes faglige selvtillid og deres skoletrivsel. Se figur 3.
Syv ud af ti elever (70 pct.), der oplever høj grad af elevinddragelse, har høj faglig selvtillid. Det vil sige, at de tror på egne faglige evner, fx at kunne forstå opgaverne i undervisningen og klare det faglige arbejde i skolen. Det gælder kun tre ud af ti (28 pct.) af de elever, der oplever lav grad af elevinddragelse.
Forholdet mellem grupperne er næsten det samme, når det handler om skoletrivsel. Det vil sige elevernes oplevelse af at have det godt i skolen, være glade, føle sig trygge og opleve at høre til i et fællesskab. To ud af tre elever (67 pct.), der oplever sig inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen, har høj skoletrivsel. Det gælder kun hver femte, der ikke føler sig inddraget (21 pct.).
Disse positive sammenhænge mellem på den ene side inddragelse og på den anden side skoletrivsel, motivation, faglig selvtillid og demokratisk selvtillid er stærke, uanset om eleverne kommer fra en skole med lav eller høj socioøkonomisk status. Denne status er opgjort ud fra skolernes samlede elevgrundlag og inkluderer blandt andet faktorer som køn samt forældrenes uddannelse og indkomst.
Analysen af spørgeskemasvarene beviser ikke, at en høj grad af inddragelse er årsagen til de nævnte kendetegn ved en god skolegang. Men den kvalitative analyse af interviewene med elever, lærere og skoleledere bestyrker den konklusion, at elevinddragelse i tilrettelæggelse af undervisningen spiller en direkte og positiv rolle på elevernes demokratiske selvtillid, motivation, skoletrivsel og faglige selvtillid.
Kun få elever føler sig inddraget
I lyset af de positive sammenhænge er det bemærkelsesværdigt, at kun hver sjette elev (17 pct.) i høj eller meget høj grad oplever sig inddraget i undervisningen. 37 pct. oplever det i lav eller meget lav grad. En stor midtergruppe på 46 pct. oplever sig inddraget ”i middel grad”. Det kan betyde, at de oplever det i nogle fag, i nogle timer og med nogle lærere; hvilket mange elever giver udtryk for i de kvalitative interview. Se figur 4.
I udskolingen er det 43 pct. af eleverne, der oplever en lav grad af inddragelse – på mellemtrinnet kun 30 pct. I interviewene peger elever og lærere på, at forskellen kan skyldes, at undervisningen i de ældste klasser er mere rettet mod de afsluttende prøver. Den kan også skyldes, at de ældre elever har højere forventninger om at blive inddraget, som de ikke synes bliver opfyldt.
Lærerne mener generelt, at de inddrager eleverne mere i undervisningen, end eleverne selv giver udtryk for. Tre ud af fire lærere vurderer, at de i høj eller meget høj grad inddrager eleverne.
Som forklaring på forskellen peger undersøgelsen blandt andet på, at lærere og elever ser lidt forskelligt på, hvad der tæller som inddragelse. For eleverne skal inddragelse helst være konkret og mærkbar i hverdagen. For lærerne kan den også bestå i en mere indirekte hensyntagen til elevernes ønsker. Og flere lærere fortæller selv, at de ikke altid gør det tydeligt, hvordan elevernes input er med til at præge undervisningen.
Sådan er elevinddragelse målt
I folkeskolelovens §18.4 hedder det blandt andet:
"Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger og elever."
I undersøgelsen er elevinddragelse opgjort som en samlet skala ud fra følgende fire spørgsmål:
Jeg kan ofte selv vælge mellem forskellige måder at løse en opgave på.
Jeg kan påvirke, hvilke emner der arbejdes med i undervisningen.
Jeg kan påvirke, hvilke bøger og materialer der bruges i undervisningen.
Jeg synes, at undervisningen tager udgangspunkt i mine interesser.
Sådan er undersøgelsen gennemført
Undersøgelsen bygger på svar fra elever i 4.-9. klasse samt disse elevers egne lærere og skoleledere fra 18 skoler over hele landet. I alt har 1.511 elever, 71 lærere og 16 skoleledere besvaret spørgeskemaerne. Desuden er der gennemført interview med 26 elever, 21 lærere og 14 ledere for at uddybe og nuancere resultaterne.
Undersøgelsen fokuserer på elevernes oplevelse af at blive inddraget i tilrettelæggelse af undervisningen samt på, hvordan denne inddragelse hænger sammen med deres demokratiske selvtillid, motivation, skoletrivsel og faglige selvtillid. Alle sammenhængeder nævnes i artiklen, er statistisk signifikante, og de skyldes hverken forskelle mellem køn, klassetrin eller skolens socioøkonomiske elevgrundlag (opgjort ud fra Børne – og Undervisningsministeriets metode).
Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion for Danske Skoleelever og Egmont. Data er indsamlet i perioden december 2025 til februar 2026.
Resultaterne er fortolket med sparring fra en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Børnerådet, Danmarks Lærerforening, KL, Skolelederforeningen, UNICEF Danmark samt forskningschef ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Thomas Illum Hansen.