Børn i fattigdom betaler prisen for forældreudgifter i skolen

Presser familier i fattigdom

Blandt familier i fattigdom svarer over halvdelen (54 pct.), at forældreudgifterne i forbindelse med barnets skolegang i meget høj, høj eller nogen grad er en udfordring for familiens økonomi. Blandt de øvrige forældre er andelen 20 pct. 
Se figur 1.

For den mest udfordrede gruppe (de 54 pct.) har forældreudgifterne ifølge undersøgelsen direkte konsekvenser for deres barns hverdag, trivsel og deltagelse i aktiviteter og fællesskaber i og omkring skolen: 

39 pct. svarer, at barnet på grund af udgifter til skolegang ikke kan gå til fritidsaktiviteter. 30 pct. angiver, at barnet nogle gange ikke kan deltage i klasseaktiviteter efter skoletid, og 27 pct. vurderer, at udgifterne får barnet til at føle sig udenfor i klassen. 22 pct. siger, at deres barn nogle gange ikke kan være med til ture og andre aktiviteter i skolen. Og omkring hver femte oplever, at deres barn trives dårligere eller har svært ved at få og fastholde venskaber. Se figur 2.

Undersøgelsen viser også, at både børn og forældre ønsker at gå stille med de økonomiske vanskeligheder. Blandt de økonomisk udfordrede forældre i fattigdom svarer 19 pct., at deres barn undlader at fortælle dem om udgifter for ikke at gøre dem kede af det. 51 pct. har i høj eller meget høj grad undladt at fortælle andre forældre eller lærere, at nogle udgifter er svære at betale, fordi de ikke ønskede, at det skulle være synligt.

Både skolenære og sociale udgifter

Ifølge undersøgelsen møder forældrene blandt andet udgifter til skolefoto, klassekasse, skolemad, arrangementer på skolen samt ture som lejrskole, skolerejser og dagsudflugter. Se figur 3. Blandt de typiske udgifter på sådanne ture er lommepenge og forplejning, men også udgifter til aktiviteter og transport.

Udover de skolenære udgifter kommer så betaling for sociale aktiviteter for børn og/eller forældre. De er ofte arrangeret af forældregruppen og foregår typisk uden for skoletiden. Se figur 4. 

Et pres fra de andre forældre

Mange forældre oplever ifølge undersøgelsen et pres for at bidrage økonomisk til klassefællesskabet. Forældre i fattigdom oplever oftere end andre et pres for at bidrage økonomisk til klassefællesskabet. 30 pct. oplever pres fra skolen eller lærerne, mod 19 pct. af de øvrige forældre. Presset fra forældregruppen eller forældrerådet opleves af 44 pct. af forældre i fattigdom og 31 pct. af de øvrige.

Et eksempel er klassekassen, som i princippet er en frivillig ordning, som forældrene selv administrerer. Men kun hver tredje oplever, at frivilligheden er meldt ud. Både forældre i fattigdom og øvrige forældre svarer, at de føler sig forpligtede til at bidrage. 

Ministeriets vejledning på området anbefaler anonyme bidrag, men kun 43 pct. af alle forældre angiver, at deres betaling til klassekassen er anonym. Forældre i fattigdom ønsker i højere grad end øvrige forældre, at bidrag til klassekassen skal være frivillige og anonyme.

Ønsker diskret støtte

Et flertal af forældrene i undersøgelsen – også blandt forældre i fattigdom – mener, ”at der skal være plads til, at klassen kan gennemføre aktiviteter, også selv om det medfører forældreudgifter”. Men hver tredje forælder under fattigdomsgrænsen mener, at der er for mange forældreudgifter i og omkring barnets skolegang. Synspunktet deles af hver femte af de øvrige forældre. Se figur 5.

Samtidig viser undersøgelsen, at 71 pct. af forældrene kun i lav grad eller slet ikke kender reglerne for, hvad folkeskolen må tage betaling for.

Mange forældre i fattigdom, der oplever forældreudgifterne som en udfordring for deres samlede økonomi, peger på flere løsninger, der kan gøre det lettere for deres barn at deltage i klasseaktiviteter. Eksempelvis:

• en diskret støtteordning for familier, der har svært ved at betale (56 pct.)

• at aktiviteter bliver tilrettelagt uden betaling (54 pct.)

• at skolen dækker flere af udgifterne (48 pct.). 

Sådan er undersøgelsen gennemført

Analysen af forældreudgifter bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen er gennemført af Epinion i perioden april-maj 2026. 

Ved opgørelser for den samlede forældregruppe er data vægtet efter køn, region og økonomisk status. Vægtningen betyder, at undersøgelsen giver et generaliserbart billede af erfaringerne blandt forældre til børn i folkeskolen. Gruppen af forældre i fattigdom er bevidst overrepræsenteret i stikprøven for at give et bedre grundlag for at analysere denne gruppe særskilt. 

Forældre i fattigdom defineres som forældre med en disponibel indkomst, der ligger under 50 pct. af medianindkomsten for egen familietype. De konkrete fattigdomsgrænser er baseret på AE-Rådets beregninger for forskellige familietyper med børn (2024).

Forældreudgifter omfatter to typer af udgifter. Dels skolenære udgifter, som forældre betaler i forbindelse med barnets skolegang (fx lommepenge og forplejning på forskellige ture). Dels udgifter omkring klassefællesskabet – ofte til sociale aktiviteter, forældrene selv arrangerer. 

Undersøgelsen har også spurgt om udgifter til ting, barnet forventes at have med i skole til hverdag. Det gælder fx overtøj, idrætstøj og -sko, skoletaske/penalhus og cykel/cykelhjelm. Disse udgifter indgår dog ikke i spørgsmålet om forældrenes vurdering af, om egenbetaling i skolen udfordrer deres økonomi, jf. figur 1.

Besvarelserne bygger på forældrenes egne oplevelser af, hvilke udgifter de møder og udgifternes omfang. Det er ikke muligt ud fra undersøgelsen at fastslå, hvor store udgifterne er i kroner og øre.

Undersøgelsen er udviklet i samarbejde med en følgegruppe med repræsentanter fra Danske Skoleelever, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre, Red Barnet, Kommunernes Landsforening og Odense Kommune.