Både elever og lærere ønsker mere inddragelse
De fleste elever og lærere vil gerne styrke elevernes inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen. Begge parter lægger vægt på, at det er læreren, der har ansvaret for undervisningen, og at inddragelsen skal ske inden for tydelige og trygge rammer.
Det er ikke med elevernes gode vilje, at de ikke har mere indflydelse på undervisningen. 42 pct. af eleverne i 4.-9. klasse ønsker at blive inddraget mere. Kun hver femte (19 pct.) ønsker ikke mere inddragelse. Se figur 1.
Det viser en ny undersøgelse fra Danske Skoleelever og Egmont.
”Det er megafedt, at vi kan få lov til at fortælle vores meninger om ting, og at der er chance for, at det så bliver ændret,” siger en elev i 8. klasse.
Ønsket om mere inddragelse er stærkest hos dem, der allerede oplever sig inddraget. Det tyder på, at eleverne får mod på mere inddragelse, når først de har prøvet det.
En elev i 7. klasse siger det sådan: ”Andreas gør det rigtig meget. I går spurgte han mig og min ven, hvad vi skulle lave i slutningen af dansktimen, hvor vi valgte Kahoot. Andre lærere spørger ikke så meget. Jeg gad godt, at alle lærere var lidt mere som Andreas.”
Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen signifikante forskelle på, hvor meget eleverne oplever sig inddraget, når man sammenligner socioøkonomisk svage og stærke skoler. At eleverne på en skole som gennemsnit har en svag socioøkonomisk baggrund, er altså ingen hindring for elevinddragelse.
Lærerne vil også gerne inddrage mere
Elevernes ønske om øget inddragelse bakkes op af deres egne lærere. Selvom mange lærere vurderer, at eleverne er tilfredse med den nuværende inddragelse, vil de fleste af lærerne (61 pct.) gerne give dem ”meget mere indflydelse”, end de har i dag. Kun 8 pct. af lærerne ønsker ikke at give eleverne meget mere indflydelse.
I interviewene giver flere lærere udtryk for, at når inddragelse øger elevernes engagement, så smitter det også positivt af på lærernes egen faglige tilfredshed, arbejdsglæde og oplevelse af mening i undervisningen.
Men flere lærere nævner, at det kan være svært at øge inddragelsen, blandt andet på grund af meget fastlagte krav i nogle fag samt fokus på prøver og eksaminer i især de ældste klasser.
Enighed om lærerens ansvar
Elevernes ønske om mere inddragelse betyder ikke, at de gerne selv vil styre undervisningen eller overtage lærerens ansvar for den. Kun hver tiende elev (10 pct.) er uenig i, at det er godt, at læreren har det overordnede ansvar og træffer de endelige beslutninger om undervisningen. Over halvdelen er enige i dette. Se figur 2.
Eleverne efterspørger generelt bedre muligheder for at få indflydelse inden for tydelige rammer.
”Det er nok ret positivt, at der er vores lærer, der bestemmer. For jeg vil jo ikke rigtig kunne vide, hvilken roman som er værdig nok at læse. Og hvis jeg helt selv kunne bestemme, så ville jeg nok slet ikke læse en roman. Så jeg tror, at sådan noget er helt fint at lade lærerne bestemme,” siger en elev i 8. klasse.
Samme tilgang til inddragelse går igen hos både lærere og skoleledere:
”Det er vigtigt at snakke med eleverne om, hvad det egentlig betyder, når vi siger elevinddragelse! Det kan sammenlignes lidt med at kigge i køleskabet og sige til sine børn: ’Der er de her fem retter, vi kan vælge at lave – hvilken af dem har I lyst til i dag?’ Men det betyder ikke, at de i stedet bare kan vælge, at vi skal bestille pizza,” forklarer en lærer.
Eller med en skoleleders ord: ”Det er vigtigt, at det er den voksne, der er kaptajnen. Og så når det er sat som fundament, så kan man give eleverne mulighed for at blive hørt i deres idéer. Men de voksne skal være de voksne”.
God inddragelse kræver struktur og klasseledelse
Også i interviewene peger eleverne på, at kulturen i klassen er afgørende for en god inddragelse. Det er især vigtigt, at læreren sætter tydelige rammer og skaber et roligt og trygt klassefællesskab, hvor alle tør sige deres mening. Også en god relation mellem elever og lærer fremhæver eleverne som vigtig for, at de har mod på at gribe muligheden for at præge undervisningen.
Godt halvdelen af elevernes egne lærere (53 pct.) føler sig klædt på til at inddrage eleverne i undervisningen. En stor gruppe på 37 pct. efterlyser dog mere viden og inspiration på området.
Lærerne lægger selv vægt på, at det kræver professionel omtanke og god klasseledelse at inddrage eleverne på en god måde. Det skal blandt andet rammesættes, hvad eleverne får indflydelse på. Og inddragelsen skal designes på en måde, så den matcher elevernes (forskellige) forudsætninger. Se afsnit nederst: Lærernes seks råd om bedre inddragelse.
Flere lærere efterlyser en mere fælles didaktisk dialog om inddragelse i de enkelte fag. De peger blandt andet på behovet for organisatoriske strukturer, der kan understøtte deres indbyrdes samarbejde om god elevinddragelse.
Lærerne giver udtryk for, at ledelsen bakker op og giver dem stor metodefrihed til at inddrage eleverne på måder, der giver mening i den enkelte klasse. Samtidig efterlyser nogle lærere en tydeligere fælles retning, så brugen af inddragelse ikke bliver så afhængig af den enkelte lærer.
Lærernes seks råd om bedre inddragelse
Giv få og tydelige valgmuligheder: Definér rammen, og lad eleverne vælge inden for den. Klare valg styrker både struktur og deltagelse.
Sæt ord på, når eleverne har haft indflydelse: Gør det eksplicit, når elevinput bruges – og forklar også, når det ikke kan imødekommes.
Grib input professionelt og selektivt: Brug elevforslag, når de er fagligt relevante og kan kvalificere undervisningen.
Vær modig – og lær af det, der ikke lykkes: Afprøv nye greb, også når udfaldet ikke er givet på forhånd.
Skab fleksibilitet i planlægningen: Giv plads til at afvige fra årsplanen, når elevernes spor viser sig fagligt meningsfulde.
Gør det praksisnært og bæredygtigt: Arbejd med konkrete greb, der kan implementeres i en travl hverdag.
Rådene er en analytisk opsamling på tværs af interview med 21 lærere. I rapporten om undersøgelsen findes de i en lidt længere form – sammen med tilsvarende råd fra de interviewede elever og skoleledere.