Pladebranchen: vi skal lære af fejlene
Den digitale udvikling har vendt op og ned på musikmarkedet. Pladeselskabernes organisation IFPI erkender, at branchen var for sen til at imødekomme markedets nye behov, fordi den i første omgang fokuserede på kampen for at beskytte deres og kunstnernes rettigheder. Derfor skal man nu bruge energien på at genvinde forbrugernes tillid til, at pladeselskaberne tjener musikkens interesse frem for profittens.
Da musikken kom på nettet fulgte et hastigt voksende ulovligt piratforbrug, og samtidig gik cd-salget støt ned ad bakke. Pladebranchen koncentrerede sig i første omgang om at bekæmpe pirateriet ad lovgivningens vej frem for at udvikle nye forretningsmodeller. Det reagerede mange forbrugere negativt på, og musikselskaberne blev i manges øjne opfattet som konservative profitmagere.
I forhold til i dag, så situationen for branchen noget anderledes ud i 2000, hvor pirateriet for alvor begyndte. Forbrugerne havde for de flestes vedkommende gammeldags modems, og det er mere end tvivlsomt, om de ville have betalt for et download, der måske tog et kvarter at få ned på sin computer.
Jesper Bay, marketingdirektør i IFPI, er dog ikke i tvivl om, at pladebranchen kunne have reageret mere proaktivt: “Vi udviste ikke nok rettidig omhu, da vi stod over for den største udfordring i branchens historie. Kampen mod piraterne er absolut nødvendig,men den løser naturligvis ikke i sig selv branchens digitale problemer. Set i bakspejlet varede det simpelthen for længe, før vi kom med på det nye marked, og det har kostet os,” indrømmer han.
Selv om det lovlige salg af digital musik nu stiger eksplosivt, er konsekvensen af de valg, man traf dengang, en digital virkelighed, hvor nedgangen i det fysiske salg endnu ikke opvejes af væksten i det digitale. Derfor skal branchen nu finde alternative indtægtskilder.
Væk med skurkerollen
En måde at sikre en fremtidig indtjening på er, i følge Jesper Bay, at selskaberne kommer af med deres udbytter-image og fastslår over for kunstnere og forbrugere, hvor meget de har at tilbyde. Det kan de gøre ved at blive sparringspartner i flere aspekter af kunstnernes karriere end blot talentudvikling og markedsføring. Det kan f.eks. være koncertvirksomhed og merchandisesalg.
Jesper Bay opfordrer musikselskaberne til at sikre, at grundlaget for de nye forretningsområder er
seriøst. Både selskaber og kunstnere skal have det bedste ud af samarbejdet: “Vi i branchen skal tage ved lære af erfaringerne, så vi ikke begår samme fejl igen. Det er ikke holdbart, hvis den eneste grund til
at udforske nye territorier er, at forretningen går dårligt på andre områder. Så er der nemlig fare for at selskaberne igen står tilbage som skurke i fortællingen om, hvordan pladebranchen udnytter de små,” advarer han.
For at kunne levere en konkurrencedygtig pakkeløsning til kunstnerne kræver det, at pladeselskaberne
ansætter eksperter inden for de områder, hvor de ikke selv har erfaring – f.eks. merchandisesalg.
Hvis selskaberne til gengæld formår at vise, at en aftale med dem er i musikkens favør, er Jesper Bay
overbevist om, at de har rig mulighed for at spille en vigtig rolle på fremtidens musikmarked.
I forhold til i dag, så situationen for branchen noget anderledes ud i 2000, hvor pirateriet for alvor begyndte. Forbrugerne havde for de flestes vedkommende gammeldags modems, og det er mere end tvivlsomt, om de ville have betalt for et download, der måske tog et kvarter at få ned på sin computer.
Jesper Bay, marketingdirektør i IFPI, er dog ikke i tvivl om, at pladebranchen kunne have reageret mere proaktivt: “Vi udviste ikke nok rettidig omhu, da vi stod over for den største udfordring i branchens historie. Kampen mod piraterne er absolut nødvendig,men den løser naturligvis ikke i sig selv branchens digitale problemer. Set i bakspejlet varede det simpelthen for længe, før vi kom med på det nye marked, og det har kostet os,” indrømmer han.
Selv om det lovlige salg af digital musik nu stiger eksplosivt, er konsekvensen af de valg, man traf dengang, en digital virkelighed, hvor nedgangen i det fysiske salg endnu ikke opvejes af væksten i det digitale. Derfor skal branchen nu finde alternative indtægtskilder.
Væk med skurkerollen
En måde at sikre en fremtidig indtjening på er, i følge Jesper Bay, at selskaberne kommer af med deres udbytter-image og fastslår over for kunstnere og forbrugere, hvor meget de har at tilbyde. Det kan de gøre ved at blive sparringspartner i flere aspekter af kunstnernes karriere end blot talentudvikling og markedsføring. Det kan f.eks. være koncertvirksomhed og merchandisesalg.
Jesper Bay opfordrer musikselskaberne til at sikre, at grundlaget for de nye forretningsområder er
seriøst. Både selskaber og kunstnere skal have det bedste ud af samarbejdet: “Vi i branchen skal tage ved lære af erfaringerne, så vi ikke begår samme fejl igen. Det er ikke holdbart, hvis den eneste grund til
at udforske nye territorier er, at forretningen går dårligt på andre områder. Så er der nemlig fare for at selskaberne igen står tilbage som skurke i fortællingen om, hvordan pladebranchen udnytter de små,” advarer han.
For at kunne levere en konkurrencedygtig pakkeløsning til kunstnerne kræver det, at pladeselskaberne
ansætter eksperter inden for de områder, hvor de ikke selv har erfaring – f.eks. merchandisesalg.
Hvis selskaberne til gengæld formår at vise, at en aftale med dem er i musikkens favør, er Jesper Bay
overbevist om, at de har rig mulighed for at spille en vigtig rolle på fremtidens musikmarked.
September 2008
