Med Woody og Buzz i Rumænien
Disney satser stort på Toy Story 3-filmene der i sommer havde premiere i hele Europa. Vi tog med en række rumænske kolleger til pressemøde og event i indkøbscenteret Liberty Mall i det centrale Bucharest for at hilse på Woody og Buzz. Arrangementet var det første af en række, hvor Egmonts Toy Story-bøger og magasiner blev vist frem, og børnene kunne prøve produkterne.
Hvordan er den typiske dag som rumænsk Marketing manager?
Den typiske dag findes ikke, der er ikke to dage, der er ens. For eksempel er vi nu på vej til en event i et indkøbscenter – hvor jeg i sidste uge sad ved computeren på kontoret.
Hvad laver en rumænsk Marketing Manager i Rumænien?
For det første forsøger vi at promote vores magasiner så meget som muligt og nå målgruppen. Den store udfordring er at nå kunderne. I kioskerne mødes kunderne af et utal af magasiner og aviser, derfor gælder det om at skille sig ud og om at gøre produktet så lækkert som muligt.
Hvordan skiller I jer ud fra andre magasiner?
Først og fremmest ved at have kendte licensprodukter. Her i Rumænien er det også en kæmpe fordel at have legetøj med i magasinet. Vores blade bliver simpelthen placeret bedre i de enkelte kiosker, hvis der er relevante gimmicks med i bladene.
Er det sværere at lave markedsføring for børneblade end andre produkter?
Det er sjovere, for målgruppen er jo børn. Jeg er nødt til at tænke som en otte-årig prinsesse. Sidste år da vi skulle præsentere vores produkter for annoncørerne, talte vi faktisk om at klæde os som prinsesser for at gøre en event ud af vores præsentation. På den måde gælder det om hele tiden at være kreativ og tænke i alternative løsninger.
Galleri
-
"Den store udfordring er at nå kunderne. I kioskerne mødes kunderne af et utal af magasiner og aviser, derfor gælder det om at skille sig ud og om at gøre produktet så lækkert som muligt," fortæller Georgeta Coman, Marketing og Advertising Manager
-
”Det er sjovt at hjælpe til med events. Jeg er hos børnene og hjælper dem med at tegne og bruge vores materialer. Jeg elsker børn og ser dette som en god mulighed for at grine og føle sig ung,” forklarer Assistant manager Cristina Oanea.
-
Management Assistant Cristina Oanea laver sjov med Brand Manager Cristina Calin, inden de skal til at vise Egmonts produkter for de fremmødte børn.