Kollegerne i biografen er min reservefamilie
38-årige Christina arbejder fuldtid som sygeplejerske og har svært ved at give slip på bijobbet i biografen, hvor hun finder glæde efter hårde dage med krise og sorg.
Filmplakater med Harry Potter og duften af popcorn er det første, der møder én, når man træder ind i Imperial i København - Nordens største biograf, som er ejet af Egmont. Det næste man møder, er en afslappet og storsmilende Christina Kjær-Madsen med en sygeplejerskeuniform under armen.
”Jeg har flere gange tænkt, om det virkelig kan være rigtigt, at jeg bliver ved med at arbejde her. Jeg tænker altid, at i år må det være slut, men det er så svært at give slip,” siger Christina, efter hun har
hilst på kollegerne og sat sig ved et cafébord i biografens forhal.
Diametral modsætning til sygepleje
Christina arbejder til daglig fuld tid som afdelingssygeplejerske med traume og rygkirurgi på Rigshospitalets ortopædkirurgiske afdeling. En verden, der ligger meget langt fra hyggekulturen i
Imperials dragende mørke, hvor hun både arbejder i caféen og er kontaktperson i forbindelse med galla- eller business to business arrangementer.
”Jobbet i biografen er jo en fuldstændig diametral modsætning til sygeplejen,” siger Christina, som har arbejdet i Imperial siden 1991, da hun var 20 år gammel, først fuldtid og nu deltid, fordi hun har sit fag samt en 9-årig datter at passe. Christina er i Imperial så meget, som det nu passer ind i kalenderen, men kan sagtens have dage, hvor hun møder på hospitalet fra 7-15 og er i Imperial fra 18-
23.
”Jeg har en stresset hverdag med krise og sorg på hospitalet. I Imperial er der god stemning, godt socialt samvær og masser af glæde. Man ved, det bliver en god dag, når man træder ind ad døren. Jeg kan faktisk godt kalde kollegerne i Imperial for min reservefamilie.”
Biografen føles befriende
I Christinas afdeling på Rigshospitalet modtager de alvorligt syge patienter, samt personer, der er kommet svært til skade i trafikuheld, faldulykker med mere.
”For nogle år siden, lige inden jul, fik vi en familie ind. Forældrene var kørt galt med deres to børn og mistede det ene barn. Man tænker meget over, hvordan man kan være der for de mennesker, for man kan jo ikke tage del i deres sorg. Livet giver ikke mening nogle gange. Derfor er det befriende at komme her,” siger Christina, som kigger sig rundt i biografen og tilføjer:
”Men det fede ved sygeplejen er også at se folk få kræfter igen og at vide, at ens arbejde gør en forskel professionelt som personligt. Jeg kan sagtens have en god dag på hospitalet, men jeg føler mig
opløftet på en helt anden måde, når jeg ser børn, der glæder sig til at skulle i biografen.”
Svært at slippe jobbet
En mandlig og kvindelig kollega vinker glade til hende fra den anden ende af biografens forhal og roder sig spørgende i håret over interviewet af hende og den medbragte sygeplejerskeuniform.
Christina sender et smil tilbage og siger, at de må få historien senere.
”Han arbejder som brandmand til daglig,” siger Christina og nikker over mod den mandlige kollega.
”Vi er en del, der har været her i mange år. Imperial er noget helt specielt og publikum forventer noget særligt, fordi det er Nordens største biograf. For mig er det ikke vigtigt, at jeg kan komme gratis i biografen. Jeg har så svært ved at slippe det hele. Gæsterne, personalet, familiefølelsen. Det er så specielt.”
Mor for alle i Imperial
Christina føler, at det ene job gavner det andet, men er meget bevidst om ikke at lade timerne i Imperial gå ud over hovedjobbet.
”Mit hovedfag er selvfølgelig det vigtigste, men mine sygeplejerskekolleger elsker historier fra Imperial,” siger hun i det øjeblik, hendes datter kommer løbende ud fra biografsalen på bare tæer og med popcorn i hånden. Christina spørger datteren, hvor skoene er blevet af, og pigen løber tilbage i biografsalens mørke, hvor hundredvis af børn netop sidder og griner af dovendyret og mammutten i Ice Age 3.
”Folk kommer godt ud af det med hinanden her i biografen, uanset alder. Jeg er nok alles mor, fordi jeg har omsorgsgenet i mig, men jeg føler mig også ung takket være det her job”, siger hun og slår en høj latter op, da man spørger hende, om hun stadig er at finde i Imperial, når hun fylder 100 år.
”Jeg har flere gange tænkt, om det virkelig kan være rigtigt, at jeg bliver ved med at arbejde her. Jeg tænker altid, at i år må det være slut, men det er så svært at give slip,” siger Christina, efter hun har
hilst på kollegerne og sat sig ved et cafébord i biografens forhal.
Diametral modsætning til sygepleje
Christina arbejder til daglig fuld tid som afdelingssygeplejerske med traume og rygkirurgi på Rigshospitalets ortopædkirurgiske afdeling. En verden, der ligger meget langt fra hyggekulturen i
Imperials dragende mørke, hvor hun både arbejder i caféen og er kontaktperson i forbindelse med galla- eller business to business arrangementer.
”Jobbet i biografen er jo en fuldstændig diametral modsætning til sygeplejen,” siger Christina, som har arbejdet i Imperial siden 1991, da hun var 20 år gammel, først fuldtid og nu deltid, fordi hun har sit fag samt en 9-årig datter at passe. Christina er i Imperial så meget, som det nu passer ind i kalenderen, men kan sagtens have dage, hvor hun møder på hospitalet fra 7-15 og er i Imperial fra 18-
23.
”Jeg har en stresset hverdag med krise og sorg på hospitalet. I Imperial er der god stemning, godt socialt samvær og masser af glæde. Man ved, det bliver en god dag, når man træder ind ad døren. Jeg kan faktisk godt kalde kollegerne i Imperial for min reservefamilie.”
Biografen føles befriende
I Christinas afdeling på Rigshospitalet modtager de alvorligt syge patienter, samt personer, der er kommet svært til skade i trafikuheld, faldulykker med mere.
”For nogle år siden, lige inden jul, fik vi en familie ind. Forældrene var kørt galt med deres to børn og mistede det ene barn. Man tænker meget over, hvordan man kan være der for de mennesker, for man kan jo ikke tage del i deres sorg. Livet giver ikke mening nogle gange. Derfor er det befriende at komme her,” siger Christina, som kigger sig rundt i biografen og tilføjer:
”Men det fede ved sygeplejen er også at se folk få kræfter igen og at vide, at ens arbejde gør en forskel professionelt som personligt. Jeg kan sagtens have en god dag på hospitalet, men jeg føler mig
opløftet på en helt anden måde, når jeg ser børn, der glæder sig til at skulle i biografen.”
Svært at slippe jobbet
En mandlig og kvindelig kollega vinker glade til hende fra den anden ende af biografens forhal og roder sig spørgende i håret over interviewet af hende og den medbragte sygeplejerskeuniform.
Christina sender et smil tilbage og siger, at de må få historien senere.
”Han arbejder som brandmand til daglig,” siger Christina og nikker over mod den mandlige kollega.
”Vi er en del, der har været her i mange år. Imperial er noget helt specielt og publikum forventer noget særligt, fordi det er Nordens største biograf. For mig er det ikke vigtigt, at jeg kan komme gratis i biografen. Jeg har så svært ved at slippe det hele. Gæsterne, personalet, familiefølelsen. Det er så specielt.”
Mor for alle i Imperial
Christina føler, at det ene job gavner det andet, men er meget bevidst om ikke at lade timerne i Imperial gå ud over hovedjobbet.
”Mit hovedfag er selvfølgelig det vigtigste, men mine sygeplejerskekolleger elsker historier fra Imperial,” siger hun i det øjeblik, hendes datter kommer løbende ud fra biografsalen på bare tæer og med popcorn i hånden. Christina spørger datteren, hvor skoene er blevet af, og pigen løber tilbage i biografsalens mørke, hvor hundredvis af børn netop sidder og griner af dovendyret og mammutten i Ice Age 3.
”Folk kommer godt ud af det med hinanden her i biografen, uanset alder. Jeg er nok alles mor, fordi jeg har omsorgsgenet i mig, men jeg føler mig også ung takket være det her job”, siger hun og slår en høj latter op, da man spørger hende, om hun stadig er at finde i Imperial, når hun fylder 100 år.
”Det tror jeg ikke, men man får jo evighedskort til biografen, når man har været her i 25 år, så der er jo kun seks år tilbage,” joker hun.
August, 2009
Galleri
Baggrund
Ud af 88 medarbejdere i Egmontbiografen Imperial har ca. 35 procent et fuldtidsjob ved siden af.
De har svært ved at give slip på den særlige arbejdskultur, der eksisterer i biografmiljøet.
De har svært ved at give slip på den særlige arbejdskultur, der eksisterer i biografmiljøet.
