HR råder opsagte medarbejdere
I HR-afdelingen i Egmont Huset kan afskedigede medarbejdere få vejledning og konkrete idéer til at komme videre i arbejdslivet.
Pludselig står man uden job og har svært ved at forstå, hvordan det gik til. Man frygter for fremtiden og ved ikke, hvem man skal gå til med sine frustrationer.
Efter nedskæringsrunderne oplevede nogle medarbejdere i Egmont Huset at stå i den situation. HR koordinerede et forløb for de opsagte medarbejdere, hvor de kunne få lov til at dele deres tanker med en HR-konsulent samt få information om, hvordan HR kan hjælpe.
Vejledning til hver enkelt
Trine Søby Jacobsen og Sophie Dam er begge konsulenter i HR og har ansvaret for at råde opsagte medarbejdere. De mener, at det er vigtigt for afskedigede medarbejdere at høre om den vejledning, de kan få. Også selvom det kan være en overvindelse for dem at møde op til vejledning efter at være blevet opsagt.
”Vi tager fat i medarbejderne og tilbyder sparring. Vi finder også ud af, hvordan de får mest muligt ud af den tid, de har tilbage. Desværre ligger der ikke altid et andet job i skuffen, som vi kan hive frem, men vi kan åbne nogle døre for dem,” siger Trine Søby Jacobsen, HR-konsulent for Serieforlaget og stabsfunktionerne.
Ærlighed om jobmuligheder
Jobmulighederne inden for Egmont er ikke store i øjeblikket, men HR vurderer, at der er god mulighed for at finde job udenfor virksomheden.
”Vi har succeshistorier med genplaceringer her i Egmont Huset, men desværre går det ikke altid i den retning. Vi taler åbent om, at der ikke er nogle faste job i koncernen lige nu, men det kan der jo komme. Der er dog rimelig store muligheder for et barselsvikariat i Egmont, og vi kan også hjælpe med at finde ledige stillinger i andre virksomheder,” siger Trine Søby Jacobsen.
Hjælp til cv og ansøgning
HR indbyder hver enkelt medarbejder til et vejledningsforløb. Nogle medarbejdere er kun interesserede i en enkelt samtale, mens andre har et forløb på op til fire måneder.
”Det er et skidt tidspunkt at blive opsagt på, hvis man gerne vil blive i Egmont, men vi gør, hvad vi kan. Folk er ikke blevet afskediget, fordi de ikke er gode. Det er en meget ulykkelig situation,” siger Sophie Dam, HR-konsulent for Lindhardt og Ringhof og fortæller, at HR blandt andet kigger på hver enkelt medarbejders cv, hjælper med at udforme ansøgninger og foreslår forskellige jobbanker, man kan søge i.
”På koncernniveau er der ansættelsesstop, men vi overvåger selvfølgelig de stillinger, der bliver slået op i Egmont og undersøger, om de og den opsagte er en god match. Hvis Egmont har en ledig stilling og mange ansøgere, så står en Egmont-medarbejder stærkere, såfremt han eller hun har de rette kvalifikationer,” tilføjer hun.
Vigtigt ikke at gå i panik
HR råder afskedigede medarbejdere til ikke at gå i panik. De opfordrer til, at man gør op med sig selv, hvilken retning man vil gå i.
”Nogle vil gerne klare det selv, men det kan være godt at få snakket tingene igennem med os og få sat struktur på sine tanker. Det er vigtigt ikke at smække med døren, selvom det er forståeligt, at man er vred,” siger Trine Søby Jacobsen og fortsætter:
”Nogle går i panik, men jeg vil råde folk til at sætte sig ned og tænke over, hvad de vil og brænder for. Måske skal man igennem efteruddannelse, hvis man mangler kvalifikationer til et bestemt job.”
Vilje til at søge nyt job
Trine Søby Jacobsen og Sophie Dam lægger vægt på, at man selv har mulighed for at påvirke sin situation og få det bedste ud af den.

”Jeg bliver meget inspireret af nogle af dem, som kommer herop. Mange finder indre ressourcer, som gør, at de kommer videre,” siger Trine Jacobsen, som er imponeret over engagementet og viljen til at lede efter nyt job, som nogle af de afskedigede medarbejdere udviser, selvom de står i en hård situation.
20. maj 2009