Måske kan man kalde Frank Knau for en verdensborger. Han blev født i Tyskland af ungarske forældre, og selvom han ikke taler et ord ungarsk, kan man mærke, når man møder ham, at han er stolt af sin oprindelse.

Arbejdet i Egmont har ført ham til kontorer i Tyskland, England og senest Danmark.
“Jeg har altid kunnet lide forskellige kulturer. At jeg ikke taler flydende dansk er ikke et stort problem, selvom det selvfølgelig begrænser mig lidt,” siger Frank Knau, fra sit kontor i København, hvor han har siddet, siden han overtog ansvaret for den sammenlagte division Egmont Kids Media.

Første dag på nyt kontor
Frank Knau husker sine første arbejdsdage på de nye kontorer i henholdsvis England og Danmark, da han lige var ankommet til de to lande.

”I England mødte jeg på kontoret tidligt. Jeg var den første i bygningen, og der gik en time, inden der kom andre. På min første arbejdsdag i Danmark blev jeg på kontoret indtil sent på dagen. Jeg var nok den sidste tilbage i bygningen,” siger han og griner, når han tænker tilbage på episoderne og forklarer, at han fandt ud at, at det havde noget med trafik og myldretid at gøre.

Mellem arbejde og privatliv
Frank Knau har lagt mærke til, at danskere går meget op i balancen mellem arbejde og privatliv, hvilket betyder, at danskere ikke altid er at finde på deres kontorer.

“Det er meget normalt at arbejde hjemmefra i Danmark. I Danmark informerer du chefen om, at du arbejder hjemme, i Tyskland spørger du chefen,” siger Frank Knau og fortsætter:

“Balancen mellem arbejde og privatliv er i høj grad drevet af samfundet. I Tyskland er det mere almindeligt, at en forælder er hjemmegående. Vi har mere traditionelle rollemodeller der.”

Jeg relaterer til humoren
Om forskellene mellem landene forklarerFrank Knau, at arbejdet i Tyskland er meget struktureret. Man analyserer en idé, finder en løsning og implementerer den. I England sætter man mere fokus på at være kreativ, og i Danmark taler man længe sammen for at finde konsensus, før man sætter noget i gang. Danskere kan endda ændre mening, efter de er blevet enige.

”Man skal anerkende, at kulturer er forskellige, og at man må tilpasse sig. Jeg kan også relatere til den danske og engelske ironi. Nogle mennesker siger, at tyskere ikke har humor, men det passer ikke,” siger han med et smil.

Det uformelle ’goddag’
I Tyskland hilser man ikke kollegaer med fornavn særlig tit. Det gør man til gengæld i Danmark og England.

”Danmark og England er mindre formelle, da man tiltaler personer med fornavn. Det tager tid i Tyskland, før man gør det, og det er ikke passende, med mindre personen, man taler med, er en rigtig god ven, eller at man er blevet enige om at sige hinandens fornavne.”

Selv om der er forskelle i arbejdskultur inden for Egmonts selskaber, synes Frank Knau stadig, at arbejdskulturen er ens, fordi vi alle er åbne over for andre kulturer, vi finder nye måder at gøre tingene på og kan lide at dele viden.

”Ethvert firma derude har passion og ambition, men ‘rummelighed’ er noget, som Egmont har. Det føles godt, når receptionisterne siger ”Hej Frank, hvordan går det” til mig hver morgen, når jeg ser dem. Kun Egmont har den særlige atmosfære,” siger Frank Knau.

August, 2009