Logo

 

Webshop dig til et stærkere brand

 

Egmont Magazines har arbejdet målrettet med at kapitalisere på deres magasinbrands. Et af de tiltag, der har bidraget til at gøre de enkelte brands stærkere, er oprettelsen af webshops.

Tiltagene er mange i Egmont Magazines og tæller både messer, mobiltjenester, onlinespil, satellitsites, rejsevirksomhed og bogudgivelser for bare at nævne nogle få. Der er tale om brandrelaterede webshops, hvor kunden kan købe gave til manden, garn til den uldne trøje eller hvad det nu ellers kan være, kunden står og mangler.

Webshop bidrager til brandet
At oprette en webshop i forlængelse af et printbrand er en mulighed for at få flere transaktioner med kunden, der allerede læser eller abonnerer på magasinet. Men det er også en mulighed for at sprede kendskabet til sit brand og eventuelt komme i kontakt med nye læsere.

”Da jeg startede Hemmets Journals webshop i 2007 var ideen, at den fortrinsvist skulle sælge håndarbejdsartikler, men shoppen har udviklet sig til et lille varehus med varer til både ham og hende,” fortæller Ulrika Frolov, marketing manager Egmont Tidskrifter og fortsætter: ”På nettet er der en meget bredere målgruppe, så det er ikke kun Hemmets Journals læsere, der benytter webshoppen, det er også andre målgrupper, som vi ikke når gennem bladet.” En webshop er også en måde at fastholde trofaste læsere ved at udvikle brandet og tilbyde læserne en ny dimension på en ny platform. Det har man opdaget hos Hjemmet Mortensen i Norge, hvor Familien udkommer hver anden uge, som et blad til en voksen målgruppe med meget bred geografisk spredning.
Her er erfaringerne også positive. Hjemmet Mortensens salgs- og markedsdirektør, Merete Simonsen har oplevet et øget salg via nettet. ”Familiens webshop tilbyder produkter som komplementerer målgruppens lokale vareudbud. Vi har udviklet et sortiment baseret på vore læseres interesser, og ført det ud på en ny platform og har på den måde fået et nyt forhold til vore læsere”.
Kend dine kunder
Ulrika Frolov og Merete Simonsen er enige om, at hvis en webshop skal lykkes, så skal man på forhånd have stor forståelse for sit brand og sin målgruppe. Hvis man ikke rammer rigtigt i forhold til målgruppens behov og ønsker, ender man med at sidde tilbage med et lager fyldt med produkter, der ikke kan sælges.
Direkte indsigt i målgruppens behov og ønsker kan blandt andet fås ved at bruge målgruppen som sparringspartner. Helt konkret tager man i Hemmets Journal kunden med på råd, når varesortimentet skal udvides.
”Hvis vi vil tilføje et nyt produkt, og vi er usikre på om det rammer målgruppen, kan vi finde på at sætte en konkurrence op, hvor kunden fx skal vælge sin favorit blandt fire tasker. Kunden klikker på sin favorit og deltager dermed i konkurrencen om tasken. Den mest eftertragtede taske ender sandsynligvis i sortimentet på vores webshop,” fortæller Ulrika Frolov.
”Kunderelationer og brands vil fortsat være vigtige og det digitale giver nye muligheder for at være i dialog med kunderne. Vi må kontinuerligt arbejde videre med at tilpasse og forbedre kundedialogen, udnytte muligheder inden for markedsarbejdet, og udvikle kommercielle muligheder på de stærkeste brands. Bredde vil også være vigtig, og det gør, at vi vil arbejde mere på tværs af Egmont både lokalt og inden for de forskellige divisionerne,” afslutter Merete Simonsen.
Shoppingprojektet startede i Hjemmet Mortensen i 2009 og de har nu otte webshops, der er bygget op omkring printbrands. Hos Egmonts Tidskrifters Hemmets Journal implementerer de i løbet af 2011 en bedre teknisk løsning, der skal øge salg og antal kunder. Omsætningen, der i 2010 forventes at ligge på 4,5 millioner SEK, skal på sigt fordobles.
 
Kapitaliser dine brands og IP-rettigheder
Ved traditionelle printmagasiner kommer indtægterne traditionelt fra to hovedområder annoncesalg og bladsalg. Med digital distribution indsnævres indtægtsmulighederne. Ved at sørge for endnu flere indtægtsstrømme omkring et enkelt brand sikres det, at digitaliseringen ikke sker med økonomiske tab. Flere forretninger omkring et enkelt brand kan være med til at få forbrugerne til at bruge deres penge der.

Egmont brands (udvalgte)

Egmont kontakter

Egmont kontakter

Egmont
Vognmagergade 11
1148 København K
Tlf: +45 33 30 55 50
CVR 75 27 20 14


Egmont Fonden
Støtte- og bevillingsadministrationen
Vognmagergade 9, 5. sal
1148 København K
Tlf +45 33 91 36 44


Kontakt os