Logo

 

Portræt af en medarbejder: John Erik Riley

 

Ud over at være forlagschef i norske Cappelen Damm er John Erik Riley selv forfatter med en lang række udgivelser bag sig. Han er en kendt norsk debattør og skriver jævnligt for en række aviser.

Hvad driver dig i hverdagen?
Det er at kunne være innovativ inden for børnelitteratur. Det kræver, at man kender de forskellige genrer og samtidig har øje for det usædvanlige. Men først og fremmest skal man kunne være lydhør over for forfatterne og illustratorerne. Det er jo dem, der driver os videre, både kulturelt og mentalt.

Hvad er din favoritbog?
Denne type spørgsmål har jeg altid svært ved at svare på. Der er så mange gode bøger og min favoritbog afhænger af tid og sted. Inden for børne og unge-genren må det blive "A Wrinkle in Time” af Madeleine L’Engle. En fantastisk historie som fungerer godt for alle aldre. Jeg har vel læst den 4-5 gange. Den indeholder alt man kan ønske sig, en rørende historie, både piger og drenge i hoved-rollerne, rejser i tid og rum og mange overraskende udtryk.

Din største succes?
Det daglige arbejde. Måske er jeg gladest for, at vi gør det godt både økonomisk og kulturelt. Cappelen Damm hiver flere litterære priser i land end noget andet norsk forlag. Vi har en god kommerciel profil, er dygtige til at opbygge nye serier og koncepter. Desuden har afdelingen haft stor glæde af at arbejde med genbrug – måder at forlænge bøgernes liv på.

Hvornår er en dag en god dag?
De bedste dage er dem, hvor vi falder over en bog, en illustrator eller en forfatter som gør noget nyt og spændende. I forlaget sker det heldigvis ugentligt. Jeg bliver især glad, når vi er på sporet af noget, ingen andre i den norske børnebogsbranche har tænkt eller set.

Din sjoveste oplevelse på arbejdet?
Det er svært at udpege enkelte oplevelser – for der sker sjove ting hver dag. Men at se en af vores forfattere blive tildelt Ragazzi Award i Italien var selvsagt stort. Det sker ikke for særligt mange forlæggere.

Hvordan bliver man en god forlægger?
Det kræver blik for flere ting samtidigt. Man kan udgive mange gode bøger uden at overleve som forlægger. Simpelt hen fordi man ikke holder bøgerne i live. Samtidig må man have blik for det nye og det innovative. Man kan regne sig frem til mindre sucesser – men de største økonomiske sucesser er næsten altid en overraskelse for forlæggeren og forfatteren. Derfor gælder det om at have fokus på kvalitet hele tiden. Det, der kan se ud som en smal bog ved første øjekast, kan vise sig at nå en langt større målgruppe, end man troede. Og igen, man skal have fokus på alle salgskanaler.

Hvad er den gode børnebog?
Den bedste børnebog er lige så varieret, sammensat, overraskende og klassisk som en hvilken som helst god bog for voksne. Den mister aldrig læsbarheden, ligegyldigt hvor mange gange man læser den. Norsk børnelitteratur er meget varieret. Det skyldes dels gode støtteordninger i Norge, men især fordi forfatterne og illustratorerne har en stærk vilje til at være nyskabende.
 

Egmont brands (udvalgte)

Egmont kontakter

Egmont kontakter

Egmont
Vognmagergade 11
1148 København K
Tlf: +45 33 30 55 50
CVR 75 27 20 14


Egmont Fonden
Støtte- og bevillingsadministrationen
Vognmagergade 9, 5. sal
1148 København K
Tlf +45 33 91 36 44


Kontakt os