Større fokus på færre titler
”Fra den 1. januar forsvinder de faste priser på bøger og skaber et langt større pres for, at hver enkelt titel skal kunne sælge. Hvor vi før i tiden var en beskyttet branche, er alt nu til forhandling – ikke mindst prisen. Vores mål er derfor at udgive færre titler, og lægge et større tryk på dem ude i markedet,” forklarer Anette Wad.
Tre danske trends
Antal solgte bøger er stort set uændret over de seneste år, men tendensen er helt tydelig. Bestsellere kommer til at betyde mere og mere for forlagenes økonomi, fordi salget koncentrerer sig om langt færre titler. Der sælges mere af det samme og mindre i bredden.
Det er nu blevet så billigt at trykke bøger digitalt, at man kan få trykt en bestemt titel i et lille oplag. Det er absolut en god forretningsmodel for forlagene, for med den nye teknologi kan man holde liv i en lang backliste uden at binde sig til et lager. Print-on-demand teknologien gavner også debuterende forfattere, fordi forlaget kan udgive deres bøger uden større risiko.
Levetiden på bøger er gået fra to år til seks måneder. Det stiller udfordringer til fastsættelse af oplagsstørrelse, idet bøgerne har fået en kortere og mere hektisk salgsperiode.
Galleri
-
Michael Katz Krefeld er lanceret gennem nye kanaler og platforme som Facebook, iPhone og iPad apps, online konkurrence og digitale barcodes. Samtidig blev der reklameret for bogen i tv-spots og med en række annoncer.
-
Selv om markedet for digitale bøger er voksende udgør det stadig en minimal del af omsætningen. Det store konsulenthus PriceWaterhouse har fremskrevet udviklingen på det amerikanske e-bogsmarked og anslår, at salget af e-bøger om fem år udgør under 10 pct. af det samlede bogsalg.