Logo

 

Ringe Statsfængsel

 

Et fængsel er ikke bare et fængsel. I Ringe Statsfængsel har Egmont Fonden arbejdet for at skabe bedre udearealer. Til gavn for både indsatte og ansatte.

Statsfængslet i Ringe har skabt et attraktivt og konstruktivt multifunktionelt uderum som ramme for et fritids- og uddannelsesprojekt, der skal give de unge indsatte mulighed for mere udeliv og mulighed for et kompetenceløft med henblik på at forbedre deres muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen.

Projektet har to ben. For det første lærer de indsatte at bruge samfundets fritidstilbud og udendørsområder, når de engang bliver løsladt. Mange af de indsatte er under 23 år, og det får betydning, når de engang selv får børn, at de har lært at bruge udeområdernes muligheder og fritidstilbud. Det andet ben er en konkret uddannelse hvor de indsatte lærer at planere jord, beskære træer og buske, lægge fliser og pode.

Projektet skal hjælpe Ringe Statsfængsel i sit formål om ikke bare at sikre afsoningen, men også at hjælpe de indsatte videre.

 
Fakta
Bevillingsmodtager:
Statsfængslet i Ringe
Projekt:
Mere udeliv
Bevilling i DKK:
2.606.500
Bevillingsår:
2008

Egmont brands (udvalgte)

Egmont kontakter

Egmont kontakter

Egmont
Vognmagergade 11
1148 København K
Tlf: +45 33 30 55 50
CVR 75 27 20 14


Egmont Fonden
Støtte- og bevillingsadministrationen
Vognmagergade 9, 5. sal
1148 København K
Tlf +45 33 91 36 44


Kontakt os