Støtte til enlige forsørgere
Uddelingerne i Elisabeth Egmont Petersens navn går til kvinder og børn på krisecentre.
Med uddelingerne i Elisabeth Egmont Petersens navn hædrer Egmont Fonden en af sine grundlæggere. Elisabeth var enke efter mediekoncernens grundlægger Egmont Harald Petersen.
Uddelingerne i Elisabeth Egmont-Petersens navn går til uddannelse, fritidsaktiviteter og psykologbistand for enlige mødre, som skal reetablere sig efter endt ophold på et kvindekrisecenter.
Desuden uddeler Egmont Fonden i omegnen af to millioner kroner hvert år gennem den almene sociale støtteordning, som støtter enkeltpersoner. Det kan være enlige forsørgere, som ikke har de fornødne midler til indkøb af babyudstyr eller andre basale ting. Men det kan også være den årlige julehjælp eller hjælp til ferieformål.
Enkeltpersoner kan ikke søge Egmont Fondens enkeltstøtte, men denne uddeles gennem socialrådgivere.