Afskediget af Egmont og ansat igen
Daniela Sonne havde gavn af HR’s hjælp, da hun blev opsagt i Serieforlaget og genansat i Lindhardt og Ringhof efter blot en måned.
Daniela Sonne var bestemt ikke færdig med Egmont, da hun sidste år fik beskeden om, at hun var en af de afskedigede i Serieforlagets nedskæringsrunde. Der gik ikke længe, før hun begyndte at se fremad igen.
”Da jeg blev fyret, overvejede jeg et kort sekund, om jeg skulle søge uden for Egmontkoncernen. Men det skulle ikke blive sådan. Jeg har altid haft den indstilling, at man skal holde hovedet højt,” siger Daniela og fortæller at den chef, som afskedigede hende, samtidig gav hende lyst til at søge videre.
”Min chef fandt hurtigt tre jobs i Egmont, som jeg kunne søge med det samme. Det startede virkelig min motivation,” siger Daniela.
Dagen efter afskedigelsen ringede hun til Trine Jacobsen, HR-konsulent for Serieforlaget, for at få vejledning og inspiration.
Håb om nyt job
Daniela fortæller, at Trine Jacobsen gav hende håb om, at der var mulighed for at blive i Egmont Koncernen. Trine og Daniela havde en god dialog om, hvordan ansøgning og CV kunne gøres stærkere. Derudover fik Daniela, igennem HR, også kontakter til andre steder i virksomheden.
”Trine har et fantastisk humør, som smitter af. Hun fortalte, at hun nok skulle hjælpe, og det gjorde, at jeg ikke følte mig alene,” siger Daniela, som udover vejledningen fra HR selv tog initiativer og kontaktede andre i Egmont Koncernen om nyt job.
”Det er vigtigt, at man har et godt samspil med HR og er ydmyg over for den situation man står i. Derudover pressede jeg selv på. Der er jo et benarbejde, man selv skal gøre, man skal ikke bare læne sig tilbage,” siger hun.
Det nytter med hjælp
En måned efter afskedigelsen kom Sophie Dam, HR-konsulent for Lindhardt og Ringhof, til Daniela og fortalte, at der var et job som salgskoordinator hos bogforlaget. Daniela søgte og blev ansat.
”HR har været suveræne. Men man skal også selv være optimistisk og bevare det gode humør udadtil, selvom man er såret indeni. Det viser, at man kan håndtere pressede situationer,” siger Daniela.
Daniela Sonne mener, at HR er en god sparringspartner, når man er blevet afskediget, og har brug for at få et skub i den rigtige retning. Også selv om HR ikke kan skaffe én job inden for Egmont Koncernen igen.

Hvis fordommen er, at det ikke nytter at spørge om hjælp hos HR, så er det et billede, jeg gerne vil have vendt,” siger Daniela Sonne.
20. maj 2009